tirsdag den 23. august 2016

Brillerens DIY

Brillemandens brillerens er dyr i drift. Det må man da kunne lave selv. 


Surfe surfe og til slut nåede jeg frem til denne blanding:

  • 3/4 sprit
  • 1/4 vand
  • et skvat opvaskemiddel
Blandes og hældes på en lille flaske med sprayfunktion. Måske den gamle bøtte fra brillemanden. 


Brillemandns køberens indeholder isopropylalkohold - det vi andre jordiske kalder sprit. Polymer, som egentligt bare betyder molekyler - hvad så end det er! Og så er der demineraliseret vand i - det er bare vand, hvor der ikke er mineraler i - læs her I danmark kalkfri vand - brug regnvand. Jøsses da for en literpris. Så gør som jeg, lav din egen rens.

DIY Brillerens

søndag den 21. august 2016

Uglehåndklæde version 1

Mine ugler er på vej ud i verden. Inspireret af Facebooks hæklegruppe blev løsningen en kombiudgave - strikket håndklæde med påsyede ugler. 



Færdigt mål er ca 35 cm x ca 65 cm. På lager er der blød bomuld fra Grønhøj garn, en strikkepind nr. 3,5 samt hæklenål nr 3. Der er gået 100 gram garn til selve håndklædet, og en lille sjat til den hæklede kant.


Der slås 80 masker op.

1.     Første p ret
2.     Vrang
3.     Ret
4.     Vrang
5.     Ret. De første 5 pinde danner en rille, der er glat på vrangsiden.
6.     Nu påbegyndes netmønster på arbejdets retside. Strik ret over alle masker


7.     Strik vrang over alle masker
8.     4 r, *slå om pind to gange, 4 r* gentag pind ud
9.     1 r, 1 vr *2 vr sm, strik1 vr og 1 r i det dobbelte omslag, 2 vr sm*, gentag *til* og slut med1 vr og 1 r.
10.  2 r, slå om en gang *4 r, slå om pind to gange (tjek om det dobbelte omslag ligger lige midt for de to gange vr sm på forrige pind)*. Gentag. Når der mangler 6 masker, strikkes 4 r, slå om en gang, 2 r.
11.  1 r, 2 vr* 2vr sm, 2 vr sm, strik 1 vr og 1 r i omslaget. Gentag til der mangler 7 m, strik 2 vr sm, 2 vr sm, 2 vr, 1 r
12.  Gentag pind 8 til11 så højt som mønstret skal være. Her ca. 8 cm. Mønster gentaget 6 gange
13.  Ret
14.  Vrang
15.  Over de næste 5 rækker strikkes der bise således: Strik vrang over alle masker.
16.  Ret
17.  Vrang
18.  Ret
19.  Vrang. Du er på arbejdets vrangside.
20.  Saml lænker op som vist på billedet. 


Læg de to pinde op mod hinanden, og strik maskerne sammen. Herved opstår bisen/lægget.


21.  Fortsæt med 20 cm glat fra retsiden. Her skal uglerne monteres
22.  Strik en bise igen (p. 15-19). Ses nederst i billedet


23.  Nu strikkes der boblemønster, i alt 35 cm således:
24.  Pind 1-5: Glatstrik med 1 kantm i retstrik i hver side.Husk du skal slutte på arbejdets retside. Hvis ikke så strik evt. kun 4 pinde glat
25.  Pind 6 (retsiden): 1 kantm i retstrik, 1r, *tæl 5 m ned fra m på venstre pind, stik højre pind ind og hent tråden (=1 boble), slip m af venstre p og lad den trevles op, 3 r*, gentag *-*, afslut med 1 boble, 4 ret
26.  Pind 7-11: Glatstrik med 1 kantm i retstrik i hver side.
27.  Pind 12: 1 kantm i retstrik, 3r, *1 boble, 3 r*, gentag *-*, afslut med 2 r.
28. Slut med to pinde glat inden der lukkes af fra retten således: 








Herefter hækles der fast masker omkring hele håndklædet. I hvert hjørne hækles der 4 fastmasker. På den øverste kant hækles der 39 fastmasker, 20 luftmasker (strop), spring 2
fastmasker over, og slut med 39 fastmasker.


Som afslutning hækles der musetakker rundt om hele håndklædet således:
3 luftmasker


En halv stangmaske i den første af luftmaskerne



Spring den næste fastmaske over, en fastmaske i næste maske. 


Gentag om hele håndklædet. På Stroppen hækles der også musetakker.


Og så monteres uglerne på det glatstrikkede stykke.

PS boblemønster er også flot på bagsiden, ligner en form for smock.



Det færdige håndklæde



#Owl towel knit crochet #Handtuch mit Eulen stricken Häkeln #håndklæde med ugler strik hækle

fredag den 19. august 2016

Babykondisko

Måtte bare lige prøve at hækle disse minikondisko. Jeg har hæklet i uldgarn og efter denne opskrift, nogenlunde. Der er digtet lidt på egen hånd.


Stjerne har jeg fundet her.



#baby shoe crochet #Babyschuh häkeln #hæklet babykondisko

onsdag den 17. august 2016

Æggekage i ovn

Derfor skal man lave sin æggekage i ovnen, og ikke svide den på en stegepande. Pærelet. Opskriften er som så og fra nettet:



  • 12 æg
  • 6 dl mælk
  • 4 spsk mel
  • salt og peber
  • et par pakker bacon i skiver
Bacon steges, fedtet bruges til at smøre det ildfaste fad med. De øvrige ingredienser piskes sammen og hældes i et ildfast fad. Bages v 200 grader i forvarmet ovn i en halv time. Fadet er 8 cm højt. 

#æggekage i ovn # omelet in oven #Omelet in Ofen gebacken

mandag den 15. august 2016

Kørepose

Til det bedstes kufferten er der også en kørepose i uld. Opskriften er fra Drops. Garnet er fra Grønhøj Artic Superwash. Det passede lige perfekt til opskriften. Lige pt er der intet barn til posen, så den ser lidt slatten ud, men der kommer fyld :-)


#knit baby bag #Stricken Baby Schlafsack #babykørepose strik

lørdag den 13. august 2016

Skøre portrætter

Et portræt, der er næsten dækket af store klippede avisflader. Silhouet anes, og for at bevare lidt personlighed har jeg valgt at bevare lidt af det originale billede.


Jeg har lagt fotoet på avis og klippet fladerne ud, derefter limet op på sort baggrund. Synes looket er lidt a la alien.

Man kan også bruge et reklamebillede. Her er der lagt avis på 1/3 af ansigtet, derefter er 1/3 malet sort. Den midterste del fremstår original. Ansigtet er klippet ud og limet op på lys baggrund med opskriftsskriblerier. Overkrop er forlænget med store tern. 



#portrait newspaper collage # Porträt mit Zeitung Collage #portræt med aviscollage

torsdag den 11. august 2016

Portræt og aviscollage

Det gode ved at have rigelig tid er at man kan afprøve samme teknik og så variere. Jeg elsker at lave den samme  proces mange gange og derefter variere bare for at se de forskellige udtryk. Denne gang er dette foto udgangspunkt.



Her er mit aviscollageportræt sat på lys baggrund.




#portrait newspaper collage # Porträt mit Zeitung Collage #portræt med aviscollage

tirsdag den 9. august 2016

Skolelærer og den dejlige laaaaange sommerferie

Som så slet ikke er så lang alligevel. Vi er jo blevet "normaliseret". Og hvad har jeg så snart brugt 14 dage på, nu det ikke ligefrem er sommer og sol, eller havevejr for den sags skyld? Forberedelse såmænd, selvom det faktisk er et fyord i ferien. Men ar være kreativ og at få nye ideer kan man ikke bare lige gøre en time fra 12 20 til 13 20, hvis det lige er der forberedelsen ligger. Og det gør den jo, af og til.


Jeg skal have 7. klasserne til kreativ udfoldelse i hele det næste skoleår, 1/3 af året med hver klasse. Mit planlagte forløb er at arbejde med selvportrætter.


Jeg kan ikke undervise uden selv at have afprøvet teknikkerne, og det tager tid, så op med ærmerne og igang. Udgangspunkt et foto, der billedbehandles i Corel. Fotoet lægges i tre gråtoner, der posterizes. 
Første metode er sort/hvidt billede, hvor der lægges avisrivcollage på. Avisens artikler sorteres i tre toner, og så starter man med at klistre og rive, det tager tid. Jeg har til dette portræt valgt kun at lægge riv på de lyse felter i portrættet. 




Jeg klippede figuren ud, limede den op på en baggrund. Baggrunden er en håndskrevet tekst. Teksten er skrevet på en A 4, derefter forstørret til A3. Senere bemalet eller skal vi sige skrabt med acrylmaling. Hvis man maler med pensel, dækkes den printede tekst, hvis man derimod skraber malingen ud med et brugt kreditkort/plastikkort, så kan man fordele malingen i et tyndt lag.  Her er baggrund blå, en vigende farve, der skaber dybde i billedet. 

#portrait newspaper collage # Porträt mit Zeitung Collage #portræt med aviscollage

søndag den 7. august 2016

Mormor er in, også hendes småkager

Mormor dit og mormor dat er in lige for tiden. Jeg hopper med på bølgen og snupper en opskrift fra børnenes mormor. Tiden var knap, så jeg havde ikke oceaner af tid til en gang småkager til at tage med i campingvognen.
Mit valg fra min gamle håndskrevne opskriftsbog blev de falske makroner - en opskrift fra min mor. Dejen røres sammen på røremaskinen. Den er lidt løs i det, så hver enkelt makron trykkes sammen i hånden, og efter den er placeret på pladen, får den lige en ekstra trykseksten, så den bliver flad. 


Kagerne ligner makroner, når de er bagt.


Her er opskriften på de falske makroner:

  • 125 gr margarine
  • 375 gr sukker
  • 2 æggeblommer
  • 1 tsk hjortetakssalt
  • 250 gr mel
Alle ingredienser blandes sammen. Størrelsen på kagen er vel en god teskefuld. Tryk sammen til en kugle, der også trykkes flad, når den er sat på bageplade. Bages v. 140 grader i 18-19  minutter. De skal være let brune på bagsiden.

Den vakse har sikkert bemærket, at der skal to æggeblommer i dejen. Hvad stiller man så lige op med de to hvider? Jo der er knagme også lige en opskrift på havreruder, hvor der skal to stiftpiskede æggehvider i. Win win.


Opskriften på havreruder - også en mormoropskrift:
  • 6 dl havregryn
  • 2 dl sukker
  • 1 spsk vanillesukker
  • 200 gr margarine/smør
  • 2 stiftpiskede æggehvider
Bland havregryn, sukker og vanillesukker. Smelt margarine/smør og hæld det over blandingen. Lad det afkøle, inden de stiftpiskede æggehvider vendes i. Hæld dejen i et smurt fad. Bages ved 200 grader i 12-15 minutter. Skær kagen i bidder på 4 x 4 cm, eller den størrelse, du foretrækker.  God appetit.

#false macarone#falsche Makronen #falske makroner #havreruder #Plätchen #cookies


fredag den 5. august 2016

Hjertetæppe

Ihærdig arbejdsindsats kan altså ikke aflive mine garnrester. Her er der et hjerteinspireret tæppe til bamser eller dukkerne.


Der er selvfølgelig farveskift i de kulørte rækker. Den hvide bundfarve er gennemgående og klippes ikke ved rækkeskift.


Hvordan mon mønstret ville se ud blot i to farver?


Tæppet måler 60 x 80 cm og vejer 200 gr - hæklet i Grønhøj blød bomuld. Der er utallige opskrifter på nettet. Jeg har smugkigget her.

#crochet heart #Häkeln Herzen #hækle hjertetæppe


onsdag den 3. august 2016

De hæklede cirkler

De hæklede cirkler endte med et restdesignet lille håndklæde. Jeg er meget glad for Grønhøj blød bomuld, der passer til hæklenål nr 3 eller strikkepinde nr 3. 


Gæstehåndklædet eller måske børnehåndklæde i blålige nuancer måler 36 cm * 52 cm, vejer 112 gram.


Det består af 6 * 4 kvadrater.Farverne er placeret efter forgodtbefindende, det vil sige, at der ikke er nogen plan blot tilfældet. Eneste regel er, at ingen farve forekommer to gange i den samme række. Jeg har tidligere beskrevet, hvorledes man hækler firkanterne, så tjek venligst selv.


#crochet  towel #Häkeln Handtuch #hækle gæstehåndklæde

mandag den 1. august 2016

Asymmetriske cirkler

Nu er det snart ved at lakke mod enden med mine bomuldsgarnrester. De rødlige og lilla nuancer er også endt i et gæstehåndklæde, igen cirkler, men denne gang er det asymmetrisk, d.v.s. cirklerne er af forskellig størrelse, men princippet er det samme.


Det kræver blot lidt mere udregning. Størrelsen er 43 * 66 cm.


Der er ikke en færdig vejledning kun anvisninger til cirklerne. Der er cirkler med 1,2,3,4,5 og 6 omgange farvede stangmasker. Du bestemmer selv, hvor stort dit kvadrat skal være.


Start er  magic circle med 12 stangmasker i. (Det mindste kvadrat)
  1. omgang 12 stangmasker - tag ud i hver maske - ialt 24 m (6 masker)
  2. omgang 24 stangmasker - tag ud i hver 2. maske - ialt 36 m (9 masker)
  3. omgang 36 stangmasker - tag ud i gver 3. maske - ialt 48 m (12 masker)
  4. omgang 48 stangmasker - tag ud i hver 4. maske - ialt 60 m (15 masker)
  5. omgang 60 stangmasker - tag ud i hver 5. maske - ialt 72 masker ( 18 masker)
  6. omgang 72 stangmasker
Nu kommer så kunststykket at få cirklen til at blive et kvadrat. Jeg fandt ud af, at det var en stor hjælp at markere de 4 hjørner først. Antal masker til markering af hjørnet står i skema ovenfor - i parentes. 


Jeg fik ikke taget billeder af cirklerne undervejs, så de følgende er taget, da kvadraterne var monteret. Håber det går an. Jeg beskriver, hvor mange masker, der er på en side. Altså gentages på de efterfølgende 3 sider. 

1. (Den mindste): *2 stangmasker i hjørnemarkering, 2 stangmasker i hver af de følgende to masker, 2 stangmasker i hjørnet, 2 luftmasker *. Gentag 3 gange. (ialt 6 masker pr side)


2. *2 stangmasker i hjørnemarkering, 2 stangmasker i hver af de følgende to masker, 2 stangmasker i hjørnet, 2 luftmasker *. Gentag 3 gange. (ialt 6 masker pr side)
Næste omgang: 2 stangmasker i hjørnemarkering, 5 stangmasker i hver af de følgende 5 masker, 2 stangmasker i hjørnet, 2 luftmasker *. Gentag 3 gange. (ialt 9 masker pr side)


3. 2 dobbelt stangmasker i hjørnemarkering,  1 stangmaske, ½ stangmaske, 1 fastmaske, ½ stangmaske, 1 stangmaske i hver af de følgende  masker, 2 dobbelte stangmasker i hjørnet, 2 luftmasker *. Gentag 3 gange. (Ialt 9 masker pr side)
Næste omgang: *2 stangmasker i hjørnet, 7 stangmasker, 2 stangmasker i hjørnet, 2 luftmasker* gentag 3 gange (ialt 11 masker pr side)



4. *2 dobbelt stangmasker i hjørnet, 1 stangmaske, ½ stangmaske, 4 fastmasker, ½ stangmaske, 1 stangmaske, 2 dobbeltstangmasker i hjørnet, 2 luftmasker * Gentag 3 gange (ialt 12 masker). 
Næste omgang; 14 stangmasker, 2 luftmasker. Gentag 3 gange. 

5. *2 dobbelte stangmasker i hjørnet, 2 stangmasker, ½ stangmasker, 5 fastmasker, ½ stangmasker, 2 stangmasker, 2 dobbeltstangmasker i hjørnet, to luftmasker* (Ialt 15 masker.)
Næste omgang 17 stangmasker.

Og så fremdeles. Der øges i antal fastmasker, så man gradvis opnår et kvadrat. Prøv dig frem, og kreer dit eget kvadrat. Måske er du, lige som jeg, nødt til at pille lidt op. God fornøjelse.


#crochet #Häkeln #hækle