lørdag den 18. juli 2015

Østrig 2015 18.7.

I det varme vejr er der kun et at gøre, og det er at søge op i højderne. I dag er målet St. Gilgen og Zwölferhornbahn via Postalmstrasse. Og vi var så ikke de eneste, der benyttede Mautstrassen i dag.


Natasja synes det er sjovt at køre i Gondolbahn.


St. Gilgen ligger ved Wolfgangsee, og fra højderne har vandet den smukkeste smaragdgrønne farve.


Fra gondolen kan vi også se til Schaffberg i det klare vejr.


Udsigten er fabelagtig. Man kan, udover Wolfgangsee, se til Attersee, Mondsee og Fuschlsee.


På toppen voksede disse gevækster, smukke er de, og måske kan jeg med tiden finde ud af, hvad de hedder.





Om det er varmen eller bare almindelig tværhed vides ikke, men disse kvier synes åbenbart, at de vil vise sig fra den mindre pæne side. Eller måske holder de møde i faglig klub?


Alle veje fører til vandtruget


I dag, eller rettere denne weekend er der spået, at det vil blive den varmeste weekend ever, så søerne er som fluepapir, og mange mennesker nyder det kølende vand. Vi danskere er nok lidt kedelige, vi har masser af vand derhjemme, og vi vil hellere op i højderne og nyde de våde elementer herfra.
Det var da nok heldigt, at min mountainbike blev hjemme i Danmark! Og godt det samme, for jeg tror da ikke jeg ville turde at køre her i bjergene.


Og så forstår jeg bedre denne anordning. Parker, og brug dine flade konvolutter.


På vejen ned så jeg denne græsplæne med et hjerte i græs. Godtnok på hovedet, men det går.



I denne weekend var der Airshow i St. Wolfgang, og det fik vi også lov til at nyde fra St. Gilgen.


Impression fra St. Gilgen


Vel hjemme var der også Air Show. Først kom flagermusene pivende om ørerne på os, og dernæst gik det løst med det største tordenvejr set i mands minde. Når de gør noget hernede, gør de det ordentligt.

#St. Gilgen #Zwölferhorn