søndag den 4. maj 2014

Danmarks befrielse

I dag er det Danmarks befrielse, man sætter lys i vinduerne for at markere, at Danmark blev frit igen og alle glædes vi over vort smukke fædreland.
Her er en bid af det smukke, vi har at byde på. Jeg var på min næsten daglige cykeltur her i formiddags. Telefonen er altid indenfor rækkevidde, og den er hurtig til lynskud.

Vesterhavet nord for Thorsminde

Thorsminde ligger på en smal tange klemt godt fast af både hav og fjord, og når man cykler, ser man faktisk kun fjorden og engene.

Nissum fjord
Normalt tager jeg cykelstien sydover mod Fjand, men i dag var vinden ret kraftig, så jeg besluttede at køre nordover, og så nyde den dejlige medvind på hjemturen. Et godt valg.
I dag var der masser af gæs, desværre langt ude på engene, så dem må I tænke jer til. Istedet får I lov at nyde havet.


Vejret var på de få minutter meget omskifteligt, så da jeg kom op over klitterne, trak det hurtigt sammen, skyerne blev mørke, og der kom regn. Fra klitten var der udover et godt vue over havet også smuk udsigt over eng og fjord.


Mon man kan få både hav og fjord fanget i et skud? Det skal da prøves.




Interessante billeder. Kan I se Nissum fjord til venstre i billedet, og Vesterhavet til højre?





#Nissum Fjord #Nordsee Thorsminde #North Sea Thorsminde