onsdag den 29. maj 2013

Lopper

Et godt loppemarked skal man aldrig kimse af. Jeg er vild med loppemarkeder – ikke kræmmermarkeder, for der er der altid en masse nyt plastikskrammel og kinesermøg. Nej et rigtigt loppe-et af slagsen med mange underlige ting og sager. Det behøver ikke være antik, gammelt, men derimod anvendeligt. Min familie ville sige, at alt er uanvendeligt, og at jeg helt sikkert ikke har brug for det, jeg slæber hjem. Men men, jeg er desværre eller heldigvis en samlernatur og kan bruge næsten alting.
Har lige været på et mini, i et gammelt fiskerhus på havnen. Og fandt, efter min mening gode ting til billige penge. Her er hvad jeg fik for 146,-:


En ægte perlekæde med defekt lås. Et stykke rav, 6 cm lang.
Ravet skal monteres i en lædersnor og måske lige pudses/ slibes en smule. Perlekæden skal have en ny lås. Den har en rigtig flot farve, og helt ærlig hvor meget kan man få for 15,-? Vel ikke en gang en halskæde af plastik.
6 hvidmalede trækasser 20x20 cm.
Kasserne har været til julepynt, men nu skal de have en renaissance og opbevare/ gemme nogle af mine småting. Hov kan lige se på billedet, at jeg glemte at nævne et stykke julepynt af glas. Det ligger foran kasserne.
3 zinkbaljer. De ovale er ca. 25 cm lange, og den store er ca. 30 x 40.
Zinkbaljerne skal tilplantes med sommerblomster, når jeg lige får mig taget sammen til at få nogle købt.

Og Snøvsen, en af min barndoms yndlingsbøger.
Og så er der lige Snøvsen, han er så sød, bliver helt rørstrømsk. (Desuden fik jeg tre gamle tallerkener, som er undervejs i processen, der skal bores huller og skrues lidt til en opsats.)

Alt blev fragtet hjem til campingvognen på cykel ----- jeg var nødt til at køre to gange, for der er jo grænser for, hvor meget man kan have på cykelstyret og i cykelkurven. Måske skulle jeg anskaffe en cykelanhænger?

Lidt nostalgi: I dag kunne min far være fyldt 75 år, stort tillykke kære far.

 

mandag den 27. maj 2013

Projekt kludetæppe af T-Shirts

Efterår 2012
Alle familiens aflagte T-shirts er klippet i strimler. Nu er de undervejs til et nyt liv som kludetæppe. Af hver enkelt T-Shirt bliver der ca. en lap, så hav god tålmodighed og få måske et par gamle udtjente af familie og venner.
Jeg hækler med nål nr. 10, en ordentlig moppedreng. Det er et langvarigt projekt, jeg startede i efteråret, og da så det sådan ud.

Henover vinteren er der kommet flere lapper til. Og der kommer stadig flere til. Så bliver de lagt op, byttet om, lagt fra og til. Hele tiden et nyt mønster. Hvordan det ender, vides ikke, lapperne bliver først syet sammen, når der er rigtig mange lapper. Følg med i puslespillet og se, hvad det ender med. 
Maj 2013. Jensen er med på en prøveoplægning.

Nu, hvor jeg har de to billeder oppe mod hinanden, kan jeg hurtigt se, hvilken en sammensætning, der gør sig bedst. Hurra for det digitale kamera.


Ideen til at lave garn af gamle T-shirts fik jeg på Pinterest, et genial site med tusindvis af gode ideer. Følg linket og se en god og instruktiv video på Youtube.


fredag den 24. maj 2013

Rav, Bernstein, Amber


Kært barn har mange navne.
Man må gerne prale…lidt J. Hele mit liv har jeg bidt i, jeg ved ikke hvor mange sten. Det her er helt sikkert rav, nej nu er den der, er det denne gang? Men nej, det var bare endnu en af de dumme sten. Ikke fordi sten ikke er ok, men rav - det må man da kunne finde!
Så lige pludselig en dag i efteråret var den der¸ rav, rav, rav. Godt nok i mini mini mikro størrelser. Men jeg har selv fundet det, og så skipyt med at man næsten skal bruge lup for at se det.
Så er der serveret.

Nu står hele samlingen og pynter i udestuen – et lille tableau, som solen kan spejle sig i.
Var i Polen her i starten af marts måned, her får man nærmest rav smidt i nakken til gi-væk priser, måtte da også lige købe en flot rustik kæde af jordrav.
Polsk jordrav

tirsdag den 21. maj 2013

Mosters marmelade


Mosters marmelade er nem og hurtig at lave.
Æbler og abrikoser skæres i mindre stykker, koges møre med meget lidt vand i bunden af gryden. Hvis du bruger tørrede abrikoser, behøver du ikke udbløde før kogning.
Tilsæt vaniljesukker og almindelig sukker efter smag og behag,  og så mange smuttede og grofthakkede mandler, du synes. Kog til ønsket konsistens.
Nogle æblesorter koger lettere ud end andre. Jeg havde nogle temmelig udrangerede Pink Ladies tilbage i frugtskålen, de koger slet ikke ud, så min marmelade blev meget rustik og chunky; tror jeg, det hedder i kokkeverdenen. 
Marmeladen, klar til ganen

tirsdag den 14. maj 2013

Gulvløbere af kludestrimler



Gamle klude klippet i strimler har alle dage været brugt til at væve kludetæpper med. Jeg har pakket min kæmpestore skaftevæv ned, men havde stadig rigtig mange pudseklude gemt af vejen. De må da kunne bruges til et eller andet fornuftigt, og ikke bare til strygestykker!
Min kollega Ann Theresa fortalte om sit kludeprojekt, hvor hun hækler af gamle lagner og dynebetræk. Og ja selvfølgelig, det kunne jeg da også. Alt det gamle sengetøj og lagnerne blev klippet op i strimler á 3 cm. Strimlerne blev syet sammen på symaskinen, man kan også binde knuder, men jeg synes det bliver lidt for klumpet, så de bliver syet. Et tip: bomuldsstof er godt at rive i, så jeg klipper hak i stoffet med 3 cm mellemrum, og så river jeg strimler af stoffet.
Erna Iversen er lynhurtig til at indtage nye tæpper


Jeg har to tæpper i gang lige for tiden, en løber af de hvide lagner og dynebetræk, og så er der et projekt med kulørte betræk. Tæpperne vokser, efterhånden som der kommer flere strimler til. Behøver jeg at sige, at jeg hækler med en meeeeget stor hæklenål – nr. 10. Følg tæpperne og se, de vokser.

mandag den 13. maj 2013

Undervisningsdifferentiering


Da jeg gik på Skive Lærerseminarium, brugte Jens Godiksen en allegori til at illustrere, hvad det fine ord undervisningsdifferentiering i bund og grund gik ud på. Havde egentligt glemt den gode forklaring, indtil vi blev lockouted, og den blev blev vakt til live igen. Synes ikke den tager skade af at blive genfortalt.Denne har været bragt i Politikken d. 26.4. 2013 (skrevet af Lars Mortensen). Situationen er ikke unik for Lars, det er, hvad vi lærere dagligt står model til. 

Gad vide, om I kender folkeskoleloven, der påbyder lærerne at tage udgangspunkt i den enkelte elev. Jeg er ikke sikker!Forestil jer 5 dyr på en række: en kat, en elefant, en fisk i et akvarium, en fugl og en abe. Dagens opgave lyder: »Kravl op i det træ, der står her ved siden af«. Som I nok kan se, har nogle af dyrene bedre forudsætninger end andre for at klare den opgave. Det er det, der er min dagligdag!!! Jeg kan ikke bare sige til elefanten og fisken at de ikke kan være med, for i den danske folkeskole skal der være plads til alle og alle skal have noget ud af undervisningen.

Min opgave (= forberedelse) består så i at finde ud af, hvordan jeg får overbevist elefanten om at den ikke bare skal give op, men prøve på at nå bare lidt op af træet, hvilket den højst sandsynlig vil synes, er fuldstændig åndssvagt. Til fisken må jeg finde en anden strategi, for den er nødt til at have sit akvarium med. Jeg skal altså have udtænkt et eller andet apparat, som gør det muligt at få fisken + akvariet op i træet. Det nemmeste ville selvfølgelig være, at jeg bare selv bar det derop, men det lærer fisken jo ikke særlig meget af. Så jeg er nødt til at finde på en måde, hvor fisken også selv skal være aktiv.

Med hensyn til aben er det jo en smal sag for den at komme op i træet, men hvad sker der så, når den i løbet af 0,5 sidder oppe i toppen? Det kan jeg godt fortælle jer– den begynder at kede sig, og så går det ud over alle de andre dyr, så derfor er jeg også nødt til at finde på noget aben kan lave, mens den sidder oppe i træet og venter på, at jeg får overbevist elefanten om, at den ikke skal være bange og forklaret fisken, at vi nok skal finde ud af noget – og som lærer er jeg der jo ene mand.Så er der katten – som jeg under hele seancen er nødt til at holde øje med ikke kommer i nærhed af fuglen og fisken for så ender det jo helt galt – som nok heller ikke har de store problemer med at komme op i træet, bortset fra at Piet Hein nok ikke har helt uret når han skriver »hvis er du, hvis er du? – jeg er sgu min egen!« om katten på vejen, så det at få katten til at klatre op i træet lige nu, kan være en udfordring i sig selv. Derudover er det ikke altid, at katte er så gode til at komme ned igen, så det skal jeg også lige have fundet ud af, altså hvordan jeg kan vejlede den i. Fuglen har jo ikke noget problem med at komme op, men hvordan får jeg den til at stoppe igen, så den ikke bare fortsætter ud i det blå.

Det er det min forberedelse går ud på: ikke at lære hvordan man kravler i træer, MEN hvordan jeg får den enkelte elev til bedst at klare opgaven, uden de synes det er for let/svært/uoverskueligt eller for udfordrende. »Så kan du jo bare genbruge nogle af dine opgave« vil du nok sige og ja, det kan jeg da heldigvis, men problemet er bare at næste uges opgave lyder: »Hvem kommer først ned på bunden af søen« !!!Nu har jeg endda kun taget 5 dyr, men i de fleste klasser er elevtallet på mellem 20 og 28 og i mit eget tilfælde har jeg 5 forskellige klasser = ca. 125 elever om ugen som jeg skal forholde mig til.Jeg håber I kan forstå lidt af, hvad det som lærer vil sige at forberede sig, ellers må I sige til, så prøver vi igen på en anden måde, for det er jo det mit job består i: at kunne forklare ting, så alle kan forstå det.

Det plejer i øvrigt at gå bedst, det med forklaringerne, når der har været mulighed for god forberedelse. Måske I lige skulle huske på det, inden I tromler den ny aftale igennem, hvor der ikke er garanti for blot ét sekund forberedelse.

Er jeres bortforklaring så: "Så fæld da det træ",- så er vi forbi problemet, men løst er det ikke! Er det virkelig det, I vil lægge navn til?

Indlægget blev bragt den dag, lockouten blev afblæst. 

lørdag den 11. maj 2013

Dieters foto


Vil bare lige dele nogle fotos fra Vesterhavet med jer. Kom i snak med et tysk par, Irene og Dieter, på Thorsminde Camping, hvor vi er fastliggere. De kommer et par gange om året, man hilser, begynder at udveksle diverse – vejret er jo altid godt at tale om J. Næste år var det mere end blot vejrudsigten. Tiden går, flere besøg, og så kommer der rigtig gang i snakken, e-mail adresser byttes, og hvad kom der i min indbakke efter en god påskeferie? De herligste billeder af Vesterhavet fra dets smukkeste side. 





lørdag den 4. maj 2013

Galla og befrielse


En herlig dag, forår, den mellemste danser galla til UG, flot fyr, vidste slet ikke at jeg havde sådan en dejlig søn. Tak for lancier, skønne rober og et herligt gensyn med mange gamle elever. Knus til jer alle.

Og så er det jo den 4. maj i dag. For nogle er det bare en dato, som alle andre, for andre er det en dato, der skal markeres. Jeg er lidt af en oldtimer, nostalgiker, der hænger i traditionerne; om I vil, og selvfølgelig skal dagen markeres med lys i vinduerne. Sidebemærkning til dem, der nu er stået af: Det er Danmarks befrielse i dag og for at markere dagen, sætter man symbolsk lys i vinduet for at understrege, at den sorte tid er slut.
Mine billedkunstøjne er konstant på arbejde – kigger på forsvindingspunkt, linjer, spejlinger og skygger i billedet, I skal bare nyde, at vi markerer Befrielsen.

torsdag den 2. maj 2013

Sten og potter


Det er ikke en statshemmelighed, at jeg samler på sten. De er overalt. Det nyeste påhit er at lægge dem i urtepotterne. Her er det strandsten, der dækker jorden. Stenene var egentligt ikke tiltænkt som forskønnelse, snarere som et værn – det er jo så moderne med de der værn til beskyttelse. I har vel bemærket, at vi jagede lærere også skal til at have et værn. Jeg tænker straks, hjemmeværn, høreværn, dyreværn, lærerværn, og jeg ved ikke hvad! Hov det var lige et sidespring, hvor kom vi fra? Sten og værn…min nye kat Erna Iversen havde fået den geniale ide, at mine store indendørs potter var glimrende sandkasser – og jeg kunne ikke vænne den af med besøgene. Gode råd var dyre, jord og muld fløj rundt i udestuen. Hvad kunne hindre gravearbejdet? Store strandsten selvfølgelig, de er ikke sådan at flytte med. Som I kan se, er den ikke videre tilfreds med det nye tiltag.

Nu vi er de store planter…De skal som bekendt have ret meget vand, og det er ikke altid til at huske vanderiet, så et tip er at finde en plastikflaske, prikke nogle huller med en nål i den, grav den ned i din potteplante  - og vupti du har en selvvander. Bemærk: du kan styre, hvor hurtigt vandet skal sive / rende ud af flasken ved enten at skrue låg på eller tage det af. Måske en god ide til de udendørs potter, når og hvis vi får sommer. Kan du ikke lide synet af plastikflasken i potten, så skjul den med et par strandsten.
Erna Iversen på inspektion

Nyvandede strandsten

Vandingsanlæg