lørdag den 16. maj 2015

Mormor og mountainbiken

Nogle gange får jeg lyst til at fortælle en god historie. Denne er fra d. 23. april i år:

Der var en gang en quinde, hun fik sig en herlig mountainbike - selvfølgelig af den goeste slags. Biken var født af det bedste af det bedste og selvfølgelig i det skønne grønne og venlige bjergland Østrig, for hvor kunne mon en bjergcykel ellers være født?

Skønne gevækster på en bjergskråning
Quinden mødte biken, blev vild med den. Den skal være min, tænkte hun, satte den på hængeren og fragtede den hele den lange og farefulde vej op mod det kolde Nord til det lille bitte flade land Danmark. 

Solnedgang over motorvejen
Her skulle den nu bo, og gudforbefadervars hvor er det dog et lille, fladt og vindblæst sted, jeg er kommet til, tænkte den hvide KTM lady bike, for fin var den. Jeg tiltales kun med initialer, sagde den, da den gamle og rustne blå citybike kom for tæt på de flotte skinnende eger, skivebremserne og den underlige spidse saddel. Væk; hold afstand.

Fra en tur tværs over Kongenhus Hede
Tiden gik, hjulene drejede. De drejede og drejede, det var den rene lyst at se derpå. Og høre på; for det er ganske vist; de flotte, brede dæk med de store knopper kunne synge. Og som de dog sang; wing wing lød det, over stok og sten gik det, når de to venner lagde fra land.

Min egen indkørsel og det syn, der møder mine venner og mig, når strabadserne er slut for denne gang.

Videre gik det hu hej, året svandt, et nyt begyndte. Garmin var de to venner en skønherlig følgesvend. Tavst trillede den med på de mange friske og frejdige ture. Om batteriet var opladet eller ej, trofast sad den på styret. Hu hej hvor det gik.

Smukke skyformationer over Sønder Resen
Men om det var nok! Næ åh nej på den sidste dag i februar lige før den triste og lange vinter slap sit faste tag, og kalenderen kunne vise, forår slog endnu en ven følge med de tre, som nu blev til de fire. Endomondo hed den nye bedsteven, som hjertensgerne ville med på oplevelsestur. Den kunne ret svare for sig; afstand i kilometer, hastighed på den seneste kilometer, og så kunne den tælle baglæns og sige GO, jo jo det var i sandhed en ægte ven, og så på et ganske og aldeles helt fremmed sprog.

Solen kaster flotte skygger i sandet ved Thorsminde


De fire var uadskillige, fulgtes i tykt og tyndt, i regn og næsten altid i blæst. Selvom de ofte mødte modstand, seje bakker, lange bakker, små bakker, store bakker, opture og nedture, sving og kryds, ja så fortsatte de fire med at holde tæt sammen.

En forårsdag ved Fjaltring
Næsten hver dag slog de følge med hinanden, og det har de nu gjort så godt og grundigt, at de 4 bedstevenner i går rundede de 1023 km på små 2 måneder. Og de lever i bedste velgående og fortsætter det gode venskab. Se det var en rigtig historie, og hvis du tror jeg lyver…

Forårsegetræ i kirkediget ved Husby Kirke
#Grandmama and the mountainbike #Oma und Mountainbike #Mormor og mountainbiken