mandag den 26. maj 2014

Mit strikkeprojekt

Mønstret er let at strikke, godt valgt Rosgaard, og det går støt og roligt fremad. Selvom modellen er tegnet op i lille størrelsesforhold, så er det rart at kunne hænge lapperne op på en gine. I og med at der er diagonal "trådretning", må jeg nok regne med, at det strikkede arbejde strækker sig anderledes end sædvanlig. Her er der en "prøveophængning" af det mønsterstrikkede stykke, der er strikket i bomuld. Bemærk målebåndet, der hænger over skulderen. Det er til at tjekke den færdige længde, og til at afmåle, hvor den hæklede firkant skal starte ifølge tegningen.



Den mønsterstrikkede del går igen op mod halsen, så delen nåles på her også. Den danner en fin V udskæring.


Mønsterstykket strikkes færdig, der lukkes ikke af. På den hæklede firkant samles lænker op - helst samme antal som der er masker på den strikkede del. 


Derefter lægger man de to dele ret mod ret mod hinanden, og nu skal de strikkes sammen.


Strik maskerne sammen. Jeg måtte snyde, så lænker og maskeantal passede. Jeg havde for få lænker, så hver 7. og 8. strikmaske skulle reduceres til en (DVS en lænke strikkes sammen med to strikkede masker.)


Samtidig med at maskerne bliver strikket sammen,  lukkes de af. 2 fluer med et smæk.


#knitting project DIY #Strickproject DIY  #strikkeprojekt DIY