lørdag den 30. juli 2016

Hue i vendestrik

Jeg har forelsket mig i en strikket pigehue fundet på nettet. Desværre på en vistnok russisk side. Under alle omstændigheder på et totalt uforståeligt sprog. Jeg er med i nogle forskellige grupper på Facebook, efterlyste hjælp og fik tips etc. En fuldstændig opskrift blev det dog ikke til, men jeg fik en ide om, hvorledes teknikken med vendestrik fungerede, og så gik jeg igang med pinde og et stykke blankt papir.

Her er min opskrift: 
Huen er strikket frem og tilbage på rundpind 2,5, da man på et tidspunkt har brug for at skubbe arbejdet, og strikke fra samme side to gange. Herved undgår du at bryde garnet, og der skal derfor ikke hæftes så mange ender.

  1. Slå 56 m op med farve A. Strik rib 1 ret, 1 vrang
  2. Rib farve A
  3. Rib farve A
  4. Rib farve A
  5. Rib farve A
  6. Rib farve A
  7. Rib farve A
  8. Rib farve A
  9. Skift til farve B. Der strikkes fra retsiden. Strik en pind ret over alle masker.
  10. Vend, strik vrang over alle masker, undtagen de sidste 6 m på pinden.
  11. Vend,  slå om pinden (omslagende strikkes senere sammen med den følgende maske, og medvirker til at der ikke kommer huller i strikketøjet) strik ret over maskerne, undtagen de sidste 6 m.
  12. Vend, slå om pinden, strik vrang over alle masker, undtage de sidste 12 m.
  13. Vend, slå om pinden,strik ret over alle masker, undtagen de sidste 12 m.
  14. Vend, slå om pinden, strik vrang over  alle masker, undtagen de sidste 18 m.
  15. Vend, slå om pinden, strik ret over alle masker, undtagen de sidste 18 m. 
  16. Vend, slå om pinden, strik vrang til slutningen af pinden. Omslagene strikkes sammen med den efterfølgende maske.
  17. Vend, strik ret til slutningen af pinden. Husk omslagene. Lad farve B hænge.
  18. Skift til farve A.  Du er på retsiden af arbejdet. Strik ret over alle masker.
  19. Vend, ret over alle masker.
  20. Vend, vrang over alle masker.
  21. Vend, strik ret over alle masker.
  22. Vend, strik vrang over alle masker.
  23. Vend, strik ret over alle masker.
  24. Skift til farve B - husk garnet hænger i den anden ende :-). strik vrang over alle masker. Husk at stramme garnet godt, når du starter på pinden.
  25. Vend, strik ret over alle masker, undtagen de sidste 6 m.
  26. Vend, slå om pinden, strik vrang over alle masker, undtagen de sidste 6 m.
  27. Vend, slå om pinden, strik ret over alle masker, undtagen d sidste 12 m.
  28. Vend, slå om pinden, strik vrang over alle masker , undtagen d sidste 12 m.
  29. Vend, slå om pinden, strik ret over alle masker, undtagen de sidste 18 m.
  30. Vend, slå om pinden, strik vrang over alle masker, undtagen de sidste 18 m.
  31. Vend, strik ret til enden af pinden. Husk omslagene.
  32. Vend, strik vrang til enden af pinden.
Skift til farve A. gentag p. 18-23
Skift til farve B. gentag p. 9-17
Skift til farve A. gentag  p. 18-23
Skift til farve B. gentag p 24-23
Skift til farve A. gentag p 18-21
osv...

Huen tager facon, og det begynder at ligne noget.


Jeg har 14 striber med farve A og 15 vendestrikkede striber med farve b. A.
afslut med farve B  og 8 p rib i farve A. Luk af.


Huen monteres således:  Træk en snor gennem de vendestrikkede striber, træk arbejdet sammen og sy enderne fast i begge sider. Ribben syes ligeledes sammen.



Ved ørerne/ samlingen bliver der et hul, som dækkes af en roset, blomst eller rose. Jeg lod mig inspirere af nettet og komponerede disse blomster.


De blev syet på og dækker nu fint for hullerne. Lige nu er det sommer, så huen holder sommerpause i min kuffert.

#knit girl´s hat #stricken Mädchenhut #strik pigehue