mandag den 17. februar 2014

Klatkager

Risengrød og ris a la mande er to forskellige retter, og jeg holder af dem begge. En god risengrød med en kæmpe Lurpaksmørklat, godt med sukker og kanel, dertil et glas af bedstemors hjemmelavede hyldebærsaft. Mums, så er vi kørende, og nostalgien breder sig.
Mange taler om barndommens riskager eller klatkager, som nogen kalder dem. Jeg ved ikke helt hvad de taler om, for det fik vi aldrig. Hvorfor mon? Kan af gode grunde ikke spørge min mor :-( 
Fandt denne opskrift i en avis, og den skal helt sikkert testes: 

Klatkager 12-16 stk
  • 5 dl kold risengrød
  • 2-3 spsk hvedemel
  • 2-23 spsk sukker
  • 2 æg
  • skal af ½ citron
  • smør til stegning
  • smag evt til med kardemomme eller vanillekorn
  • tilsæt evt. rosiner, hakket abrikos eller dadler
Risengrød, mel og sukker blandes. æggene tilsættes en ad gangen, der røres godt. Riv citronskal i dejen, røres godt. 
Du er nu klar til at stege dejen på en varm pande m. en klat smør. regn med ca 3 spsk. dej pr. kage. Steg dem ca. et par minutter på hver side,  eller til de er gyldne.

Serveres lune med flormelis, syltetøj, bærkompot eller ahornsirup.


Indrømmet, her er snydt, billedet er ikke mine egne klatter, da opskriften endnu ikke er testet. Men billedet skiftes, når testkørsel er foretaget.

#Ricepancakes #Pfannkuchen mit Reis #riskager #klatkager