fredag den 31. juli 2015

Gulvløber af gamle T shirts

Efter små tre års arbejde er min gulvløber endelig færdig. Jeg har klippet gamle T shirts op og lavet garn af det. 


Tæppet måler 85 cm gange 2,85. Det vejer ca 5,4 kg. En almindelig herretshirt vejer 214 gram, så der er gået et par stykker til. Arbejdet har været længe undervejs, men nu er det slut. Hvert farvefelt svarer til en t shirt, og der er både herre/dame og barnetshirts. Som man kan se på billedet, er felterne ikke alle hæklet i samme retning, men vendt,  så der bliver spil i fladen. Der er hæklet med nål nr 10.  Sådan så det ud på bloggen, da jeg startede på projektet.

lørdag den 25. juli 2015

Østrig 2015 25.7.

Afrejsedag, øv bøv. Men heldigvis er det gråt og regnfuldt, så gør det knapt så meget at skulle hjem. Det har været en herlig ferie med godt vejr, et godt sted at bo, dejlige mennesker at være sammen med, mange skønne oplevelser. Så Auf Wiedersehen bis zum nächsten Jahr. 
Vi kører fra Hallein kl. 14 30. Foran os ligger der små 1300 km og venter. Godt vi skal den anden vej.


Men sikke et vejr, der venter forude.


Halvejs blev det uvejr, storm og regn.


Så kom solen for en kort bemærkning.


Og mere regn og blæst, ja faktisk helt indtil vi ramte vor egen matrikel kl. 3 om natten. 
Da vi kørte ind i Danmark viste termometeret i bilen 11,5 grader. For dælen da sikke et spring fra de 35-40 grader. Det er jo nærmest permafrost.
Tusind tak for en skøn ferie.


#Österreich #Austria # Østrig

fredag den 24. juli 2015

Østrig 2015 24.7.

Ingen ferie uden et besøg i Salzburg. Nu er ferien snart forbi, og p.g.a. varmen har vi udskudt turen, men nu skal det være, for i morgen går det atter nordpå. Og dagen er perfekt til storbytur, gråvejr men tørvejr. Untersberg titter frem af skydækket.


Vi kører i to biler, og vi to gamle parkerer i Raiffeisen Parkkeller og går ud til det aftalte mødested. Vi er en tur gennem Mirabellpark. Smuk med borgen i baggrunden.



Dette par havde også været en tur i parken. Salzburg er en pynteby, hvor man klæder sig pænt på, når man går ud.


Mødestedet er Stiegl, som er et bryggeri, med museum. I billetten er der inkluderet smagsprøver, så det er bare med at komme igang.


Dette er min ration:


I denne pyramide er der et eksemplar af bryggeriets produkter.


Sådan kan man også dekorere en gammel ølvogn.


Vi kom op at køre med Louisa og Jeppe tilbage til Altstadt. Parkering i Parkhaus i Mönchberg. Parkeringshuset er i flere etager og anlagt inde i et bjerg. Mon vi finder ud i virvarret af gange?


Jo der var lys for enden. Som hurtigt blev slukket igen, for Louisa og jeg havde besluttet os for at se die Katakomben.


Katakomberne ligger også inde i Mönchberg.




For at komme ind og op i katakomberne, må man gå gennem den særprægede kirkegård.





Imens vi gik ind i bjerget, tog resten af delegationen en varmerast og tænkte: What took you so long?


Salzburg er en smuk by. Og i år har filmen Sound of Music jubilæum, så der er extra mange turister.


Vores malerven holder stadig skruen i vandet.


I dag var selveste Mozart på banen.


Og her boede han så.


En sejltur på Salzach, og tilbage via broen for at finde bilen.


Ein Radler bitte, for i dag er der kun 5 måneder til juleaften.



#Salzburg #Stiegl #Katakomben #Mönchberg

torsdag den 23. juli 2015

Østrig 2015 23.7.

Turen går neden om Hochkönig, hvor vi har vandret mange gange. Et smukt og dejligt vandreområde, bare ikke i dag.



Zell am See er blevet til Kleinistanbul. Du godeste hvor er der mange indvandrere og besøgende af arabisk herkomst. Faktisk flere end der er lokale og andre turister. Selv madstedernes skiltning er på arabisk eller hvad det nu er.



Zell am See er et meget yndet turistmål både vinter og sommer, hvilket skiltet her vidner om.


Søen tiltrækker også fugle. Her er det en lappedykkermor, der lige har fodret sin unge med en fisk.


Tre gråspurve raster på stribe.


Og denne fyr tog en lille pause i en lille plante med udsigt over vandet.


Efter en tur gennem turiststræde skal der handles, og vi gik ind i delvis sol og ret meget varme. Dette er, hvad vi kom ud til.



Efter mange varme dage ser det således ud i bjergene, når regn og torden trækker henover himlen.



Det har lynet og tordnet ret meget, men et lyn er det ikke lykkedes mig at fotografere- endnu.



Her er det Sommerrodelbahn i Abtenau, der har bjerge med skyer i baggrunden.


Og sådan en stor slikkepind kan Ampelmann også besidde. Han har endda støttepædagog med hovedtelefon og walkie. Kom så Franz, bitte wenden! Øh bemærk lige støttepædagogens fodtøj; hvad mon dansk arbejdstilsyn ville sige til det?


#Zell am See #Hochkönig

onsdag den 22. juli 2015

Østrig 2015 22.7.

Atter en varm dag, op op op. I dag blev det Flying Mozart i Wagrain. Så varmt er der på toppen  i 1865 m højde:


Så er der afgang.


Her har vi Jeppe på Bjerget. Han gik alene, da jeg var afsted i sandaler og afstod fra bjergbestigning denne dag. Men jeg har været deroppe tre eller fire gange. Der er en fantastisk udsigt deroppe fra.


Mens Jeppe leger bjergged, så leger jeg fotograf.




Efter den lille gåtur må der smovses; Kaiserschmarrn med Marillenkompot. Mums



Og så varmt var det, da vi kom ned.


Garminurene kom op på 44 grader, da vi gik ned til byen for at få en forfriskning. Det er fadme varmt.Undervejs kom vi forbi denne lille svalegang midt i byen.


Og sådan opbevarede de deres brænde.


Nogle af husene har et lille spir på.


Og blomsterhandleren sælger Edelweiss.



Tasse syntes også det er varmt, men hun klarer den i flotteste stil.


#Wagrain #Flying Mozart #Griessenkareck