mandag den 29. februar 2016

Strikket kant med ombuk

En hurtig måde at lave afslutnings- eller startkant på er at strikke en ombukningskant. Det kan gøres på forskellig vis. Denne er afslutning på en top down barnekjole. Oprindeligt skulle der afsluttes med en rullekant, men jeg foretrækker en fast kant. Synes at det færdige arbejde falder pænere. Det færdige resultat ser således ud:


Fremgangsmåden er: Strik et passende antal pinde i glatstrik- her 7 pinde. Dernæst strikkes en pind med huller fra retsiden således:  *slå om, 2 ret sammen, 2 ret*. Gentag pinden  ud.


Strik 7 pinde glat.


Luk af, gerne med hæklenål.


Buk kanten og ri den fast. Sørg for ikke at trække skævt men buk vinkelret på kanten.


Sy kanten fast på bagsiden. Pres arbejdet let.


Kanten kan selvfølgelig være starten på et strikketøj - så  vendes rækkefølgen bare. Man kan strikke kanten sammen istedet for at sy den. Jeg har på denne model valgt, at der er er to ret mellem hullerne. Ønsker man lidt mindre afstand kan der strikkes en ret mellem sammenstrikningerne, men det er smag og behag. 

#knit edge with holes #Stricken  Kante mit Löchern #strik ombuk med hulkant.

lørdag den 27. februar 2016

Hulmønstre i strik

Lige for tiden strikker jeg hulmønstre. Jeg strikker efter diagram og bruger min metalplade og en magnet til at holde styr på, hvor jeg er i mønstret. 


Af en eller anden grund, sikker dårlig erfaring, bruger jeg også min manuelle omgangstæller til at huske, hvilken pind jeg er nået til.


I et anfald af overmod købte jeg denne lille sag. Den er jeg ikke rigtig blevet dus med endnu. Af og til glemmer jeg at klikke, så går den ud, man skal trykke for at få den tændt og har man så trykket for ny omgang eller...Nej må man så bede om den gammeldags model med manuel fremføring.


Alt efter hvilket mønster jeg strikker, markerer jeg også, hvor rapporten går til. Jeg synes det skaber et hurtigt overblik over mønstret. Alt andet lige er det hurtigere at tælle antal masker i en rapport, hvis der er fejl, end at skulle skabe det fulde overblik i hele arbejdet. 


#knit #Stricken Spitzenmuster #strikke hulmønstre


onsdag den 17. februar 2016

Blomst og den gamle udtjente ordbog

Dagens lille strejf af forår er en blomst foldet af siderne fra en gammel ordbog. Teknikken er japansk, og hedder origami. 


Utroligt hvad der kan foldes af et stykke kvadratisk papir. Til denne blomst anvendes der 15 kvadrater, størrelse underordnet. Mine er her bogens bredde 15,5 gange 15,5 cm.


Fold diagonalt.


Formen er nu trekantet.  Fold på midten/halver trekanten.


Fold igen på midten, men fold ud igen.


Folden på midten er "dal".


Fold de to yderste spidser mod midterfolden.



Vend det foldede om, så folden på midten nu danner "bjerg".


Fold de to yderkanter mod bjergfolden som vist.


De to snipper stritter ud.


Vend det foldede om.


Fold de to små strittende trekanter mod midten.


Figuren ser nu således ud.


I den lige ende markeres til hul. Hullet skal ligge lige langt fra kanterne. Min del måler to cm i færdig bredde, så mit hul ligger en cm fra nederste og sidekant.


Klip hul med en hultang.


Lav yderligere 14 stk. Alle dele samles med en kraftig snor, der bindes godt til. Lim/bind en knap på midten. Sæt snor i til ophæng. Således ser blomsten ud på den anden side.



#origami flower #origami Blume #origami blomst

tirsdag den 16. februar 2016

Armbånd af cykelslange

Endnu et armbånd af cykelslange. Her er slangen klippet i tynde strimler. Her er de 5 mm. brede


Længden på strimlerne er smag, behag og måske er det slangen der bestemmer længden. Alle slanger har forskellig størrelse - en slange fra en racercykel er betydeligt smallere end en fra mountainbiken. Bruger du racerslange, skal der klippes ringe. Er det en bred slange, vil jeg dele den i to halvdele.


De viste armbånd er lavet af strimler på 5 mm x 7 cm. Enderne er foldet mod midten som vist på billedet - klip evt. et hul med en hultang. 


Hvis du ikke har en tang, så trækkes strimlerne blot på en nylonsnor/fiskesnørre.


De store glasperler er ikke blot pynt, de skjuler også knuden, der binder armbåndet sammen.

#bracelet bike inner tube #Armband Fahrradschlauch #armbånd cykelslange.


mandag den 15. februar 2016

Cykelslanger

Hmpfffff. Det lugter da lidt af cykel, når det nu ikke kan være anderledes. Jeg har lavet et armbånd af hullet cykelslange. Til at binde sammen med bruger jeg en meget kraftig nylonsnor. Knuderne trækkes ind i slangen, så de ikke er synlige.


Klippevejledning afhænger af slangens bredde. Der klippes et lige antal, hvoraf halvdelen er armbåndets længde. Til mit er der gået 12 stk. Mål slangens ½ bredde - her 4,2 cm. 


Klip 6 stk med dette mål = de yderste. Klip derefter yderligere 6 stk., der er et par mm kortere= de inderste. Bind de inderste sammen som vist på billedet.


Træk den yderste ovenpå efterhånden som du binder de inderste.







Når alle dele er bundet sammen, samles hele armbåndet. Snoren er kun synlig, når der trækkes i armbåndet. Elasticiteten fremkommer, når der trækkes i slangen.


Et dejligt nemt og hurtigt projekt. Jeg har valgt at klippe stykkerne, således at man kan se printet på slangen.


#bracelet bike inner tube #armband Fahrradschlauch #armbånd cykelslange

torsdag den 11. februar 2016

Hækle sammen

Der er mange måder at samle sit arbejde på. Den mest brugte er sikkert at sy sine ting sammen. Ofte vælger jeg at hækle mine ting sammen. Det kan gøres på mange måder. Her er en af dem. 

1. Denne metode er fra vrangen af arbejdet. Der hækles kædemasker gennem det bageste led i arbejdet.


2.  Således ser arbejdet ud fra vrangen.


3. Således ser arbejdet ud fra retten.


#How to join crochet # Häkeln montieren # hækle sammen

onsdag den 10. februar 2016

Hæfte ender

Jeg er med i forskellige håndarbejdsgrupper på Facebook, og ofte undrer jeg mig over problemstillingerne, der debatteres og spørges om gode råd til. Måske er det blot fordi megen af min viden ligger på rygraden, og derfor stiller jeg ikke spørgsmål ved, det jeg gør, men betragter det som rutine. 
Dagens indslag, der er et evigt tilbagevendende spørgsmål er, hvorledes ender hæftes. Jeg har lavet en billedserie, der viser, hvordan jeg hæfter ender på en hæklet firkant. Jeg lader billederne tale for sig.

1. 

2.  

3.  

4. 

5. 

6. 

7. 

8. 

9. 

10. 

11. 


12. 

13. 

14. Enderne klippes af, men ikke tæt. Når arbejdet har været vasket første gang, og det måske er krøbet lidt, kan man efterstudse. At hæfte ender er ikke nogen videnskab, men gør det med let hånd, så det ikke bliver til en hård og stiv klump. 


#how to fasten yarn ends # Faden festen # fæstne garnender