søndag den 17. august 2014

Østrig 2014

18.7.14

Tur til Salzburg og efterfølgende besøg hos Gusti på Kirchenwirt i Puch. Vi bevæger os ind i et andet Bundesland - Salzburgerland. Vi kører i to hold, og Turboslangen på den sene afgang er igen drilsk, de får motorproblemer i Turracherhöhe. Vi andre når Salzburg, og de med slangeproblemerne finder os i byen- de ved, hvor de kan finde os. 
Vi parkerer altid på den modsatte side af Altstadt, og dette er det syn, vi mødes af, inden vi går over den smalle bro. Burg Salzburg troner på bjerget.



Getreidegasse, som er en smal gågade, er kendetegnet ved de specielle skilte, som er et krav til de handlende.


Kan I mon se, hvad   der gemmer sig her?
Vi har nærmest en rute, der følges pr automatik. Vi ser hestevognene, der fragter turisterne rundt til byens seværdigheder.



En lille smuttur forbi den eksklusive forretning med de tusindvis af håndmalede påskeæg og julekugler er et must. Æggene og glaskuglerne er hundedyre men meget smukke, så vi nøjes med at ose.



De andre ved, hvor vi søger hen, og der er gensyn med vores kunstnerven Igor Radovan Zindovic, som vi har hilst på gennem de seneste måske 20 år. Han synes, det er sjovt, at der er turister, der er så trofaste, at de vender tilbage hver eneste sommer.



I Salzburg er der steghede, måske 30 grader i skyggen. Til trods for varmen oser byen af liv, og der er en mangfoldighed af mennesker. Jeg faldt for dette par, der var på bytur og nød solen og varmen.



Vi nyder en kølende forfriskning med udsigt over byens tage og de mange spir på den ene side.


På den anden side kan vi lige skimte en bid af borgen.


Salzburg er en meget smuk by, gamle bygninger, små Gasser, og selvfølgelig er det Mozarts hjemby. Ved hans fødehjem vrimler det med turister, det er et must at fotografere den gule bygning.


Jeg bliver aldrig træt af at fotografere i denne skønne by. Tror jeg har tusind billeder på lager, og tro det eller ej, jeg ser noget nyt hvert år.



I dag skydes Salzburger Festspiele i gang, og Festspiele er lig med Jedermann. 


En bøsse, der kan skyde med sortkrudt, og jeg siger jer for et brag den kan præstere. Den kan næsten vække de døde. Og røgen den bølgede flot i sommervarmen.


Der gik lige nogle år, inden det gik op for mig, at det er det samme stykke, der spilles år efter år, blot i forskellige opsætninger. Så vidt jeg husker, er det en Jedermann statue.


Aftensmaden indtages hos Gusti, hvor der er reserveret bord til os, helt uden vi har bedt om det, men sådan er østrigerne så betænksomme. Vores første ferier i Østrig tilbragte vi hos Gusti og Cilli. Louisa var lille og alene de første år. Så kom Caspar til og senere Thomas. De har tilbragt mange sommeraftener på den lille hyggelige terrasse.


Vi er heldige og når lige at få en lille seance med – der er foranstaltninger med det lokale blæserorkester, 17 blæsere der giver den fuld gas, de er vittige, morsomme og giver os en gang røg og fuld valuta for pengene.


På hjemture begynder den anden bil at drille, øv bøv vi er 3 timer om at køre hjem igen, og når Zedlitzdorf langt over midnat.


#Kirchenwirt #Salzburg #Mozart