mandag den 22. juni 2015

Rengøring af træmøbler

Sommeren faldt på en halv søndag, og så blev det tid til at gøre sommerklar på terasserne - så må vi se om det bare var den ene svale. Tilfældigvis faldt den på årets længste dag. Således så mine træhavemøbler ud:



De fik en tur med vandslagen, algerne blødes op, og de er klar til at blive skrubbet af med en stiv børste. Der er et godt lag, men det er let at skrubbe løs.


Der skylles efter med rigeligt vand, og nu har jeg igen flotte møbler, helt uden brug af skrappe midler såsom klorin og algefjerner, jeg nøjes med god gammeldags knofedt.


Set i bakspejlet skulle jeg nok have valgt at skrubbe dem i regnvejr, da algerne så allerede ville have været opblødt. Nå men det gik jo endda. Nu venter jeg bare på solen - som så mange andre danskere. I skrivende stund pøser det ned.

#Clean wooden furniture #Reinigung Holzgartenmöbel #rense træhavemøbler