onsdag den 17. december 2014

Glaseret æble

Den 17. december, og tiden flyver bare afsted.



Dagens lille godbid er dette æble, som jeg fik af min datter. De seneste år har hun med mere eller mindre held forsøgt at lave et æble, som hun kender det fra de tyske julemarkeder. Sukkerglasuren blev tynd og sjasket og gled af.  


Men i år blev den flot og tyk, faktisk så tyk, at det kneb med at få bidt hul på herligheden. Hemmeligheden er at lade sukkermassen koge meget længe, faktisk  indtil den bobler som lava, der står og lader op til eksplosion. Og der skulle selvfølgelig kokosmel på. Der skal man være vaks, for sukkeret stivner meget hurtigt, og så kommer der ikke kokos på hele æblet. Vil I have opskriften, så kig forbi hendes blog. Indlægget er bragt d. 9. december 2014.

#Wintergloves #Winterhandschuhe #julevanter #glaserede æbler #sukkeræbler