søndag den 16. februar 2014

Kunst eller kitsch

Finder altid en pind eller to, når jeg er ved stranden. Fandt denne trekantede og vandslebne klods, der blev lagt i arkiv til bedre tider.

På et tidspunkt i min billedkunstlæreruddannelse skulle vi arbejde med ikoner, selv lave nogle. Frem med pinden, lidt maling, lidt skrammel fra rodekassen


En af mine drenge har på et eller andet tidspunkt lavet denne lille mand i ler, der efter den er blevet brændt, er blevet gnedet ind i skosværte, hvilket giver en fin effekt. Glasur kan, synes jeg, godt komme til at virke lidt for pænt. Skosværte giver en fin rustik overflade. Halskæden er fra en genbrugsforretning, en tro, håb og kærlighed - meget symbolsk. Kæden er i Rønbjerg Guld - ja det hedder det her på min egn, når noget er 100 % uægte, hvorfor vides ikke.


Toppen prydes af en sølvørenclips med indlagte stene. Nedenunder er der med en sort tusch tegnet et keltisk inspireret ansigt.

Allernederst er der ligeledes tegnet et keltisk ansigt, eller er der to? Det 
ser jeg faktisk først nu, nå det er vist tilfældigt og ikke planlagt.

Og ikonet i hel figur

#ikon #recycled #driftwood #Treibholz