søndag den 11. august 2013

Loppefund

Igen et loppefund. En kurv med indhold for en hund. I kurven lå der allerede et påbegyndt tæppe, næsten færdig. Rappe farver og masser af ekstra garn, en lille knæplaid kunne det sikkert blive til!


Må nok sige at jeg blev lidt skuffet, da jeg pakkede op for herligheden, havde jeg købt katten i sækken? 
Sådan ser et stort hæklet arbejde ud, når man ikke får taget korrekt ud; der er buler, og det krymper sig sammen og vil slet ikke ligge pænt og fladt. 
En ting er sikkert, jeg gider ikke trævle op. Så hvad kan det mon så anvendes til?


Løsningen er selvfølgelig en bænkevarmer, tæppet lægges dobbelt, og nu kan man ikke se, at det faktisk er en lille bitte smule mislykket. 
Og ved nærmere eftertanke så var det måske derfor, at hækleristen blev træt af sit arbejde og gav op!
Hun kunne godt ha´ haft brug for et par gode tips og råd undervejs, for det er iøvrigt hæklet flot og jævnt.