onsdag den 27. januar 2016

Agurketid


Jeg har nu været hjemme i en uge. Forhistorien er: Anklen er brækket to steder, og en af de lange knogler i underbenet har været slået ud af led. Alt er nu på plads, forhåbentligt. Jeg er en "omvandrende" Harald Nyborg med 6 korte skruer, 2 lange skruer, plade og 24 kramper til at holde operationsarene på plads. Håber da ikke, der kommer en kæmpemagnet forbi, for så er der afgang. Ingen gips, men en kæmpestor moonboot, der vejer en halv krig.

Der er dømt total ro, og i de næste 6 uger må jeg overhovedet ikke støtte på benet. Jeg er nogenlunde smertefri, men er så sandelig også godt dooped. I mange dage har jeg været oppe på 30 tabletter daglig, men er nu ved at være trappet ned på 13 stk. Jo jo jeg har skam fået en døgnpensionistæske med 5 rum til dosering. Det er en helt videnskab. Det eneste, tabletterne ikke kan kurere, er ondt i rumpen og ryggen af at ligge/sidde og hænge så meget. Min eneste motion er en tur på toilettet med krykker, som jeg aldrig bliver helt dus med, men det må jeg vist se at blive, for de bliver min faste støtte i en rum tid endnu. 
Tiden fordrives med håndarbejde, tv, bøger og min blog, med begrænsninger. Kender I ordet agurketid? Agurketid er et begreb fra avisverdenen, og dækker over en periode, hvor der ikke er det helt store at berette om, hvorfor man kigger i bunken og hiver gammelnyt frem. Her er der også agurketid. Når man er smækket til sengs med en brækket ankel, uden mulighed for at flytte sig, så bliver man nødt til at være opfindsom og bruge det, der er lige indenfor en armslængde. 
Dagens agurk er min lille telefonpose. Ordrerne fra øvrigheden lyder på, at jeg, når jeg er alene hjemme og bevæger mig omkring, altid har telefon med hvis... Problemet er bare lige, at hænderne er fulde af krykker. Heldigt at man lige har en pose på lager.
Posen er her er brikvævet, måler 11 cm x 14 cm. Materialet er ægyptisk bomuldsgarn, hørgarn og en rest læder til montering. 
Håber I ved,  hvad brikvævning er. Ellers google det. Posen er vævet for længe længe siden, men er klassisk, så  den er også gængs idag. Normalt er båndet/ det vævede et langt smal stykke, der monteres som pyntebånd, bælter etc. Mit er anderledes. Jeg lavede et langt stykke, klippede det i tre dele, der blev syet sammen til et stkke. Stykket foldes på midten, og siderne sys sammen i hånden selvfølgelig. 
  


Brikvævning trevler meget, så kanten forstærkes med et stykke læder, der også afslutter arbejdet pænt. Posen er foret med et stykke matchende for, og lukning er et stykke burrebånd.


Snoren er flettet af hørgarn. Sort og hvidt. Lige på stående fod kan jeg simpelthen ikke huske hvordan, men der er brugt tre tråde af hver, så vidt jeg kan se.



Båndet er syet på posen i siderne, og dækker over sammensyningen.



#brikvævning #card weaving #Kartenweben