onsdag den 3. december 2014

Hæklede engle

Den 3. december venter forude: 



Englene her er hæklede og stivede. De er købt på Hjerl Hede for nogle år siden. Egentligt ville jeg hækle nogle flere, men det er aldrig blevet til andet end de to købte. Kommer tid, kommer råd.


Imellem de to hvide engle står der en lille engel skåret i træ. Jeg har købt den på en juletur til Kiel, hvor min søster og jeg havde fået os forvildet ind i en kirke, som så indbydende ud med et dejligt lysskær ud ad vinduerne i den kolde decemberaften. Inde i kirken var der hygge, og man kunne købe flot kunsthåndværk og derved støtte forskellige kirkelige organisationer. Vi købte begge en lille engel til at minde os om vores mor, som døde det forår. 

Min lille håndskårne engel bliver ikke pakket væk sammen med alle juletingene, den står fast i min udestue, synes ikke den er speciel julet, men blot smukt og enkelt træskærerarbejde. 

#angel #Engel #Crochet #Häkeln, #hæklet engel #Stricken #Strik #Knitting