onsdag den 12. februar 2014

Flag i tre farver

Jubii, så lykkedes det endelig. Men må nok krybe til korset og erkende, at jeg var nødt til at skrive til Lene, der er Papermatrix bloggeren. Hun skrev og gav en instruktion, og så lykkedes det. Jeg har lavet en fotoserie, der viser fremgangsmåden. Jeg gjorde to fejl, flettede med de forkerte splitter i første omgang, og så vendte skabelonerne forkert. Jeg tog dem, som de lå i klippeforlæget, men de skulle åbenbart spejlvendes. 


Sådan ser den blå og den hvide skabelon ud.


Den blå ligger nederst, og den hvide placeres ovenpå - husk de skal ligge ret mod ret, for nu at bruge syterminologien :-)


Og sådan ser det ud i farver.
  
Begynd at flette. Det er vel det der kommer nærmest vævning - over under - ind og ud.Husk at flette i de længste slidser, ellers går det galt.

Først den ene, så den anden.

Så den tredie.

Og den sidste. Drej langsomt delene på plads, så de ligger lige ovenpå hinanden.
 


Sådan ser det ud, hvis du har flettet i de hvide skabeloner. 
Sådan skal dit arbejde se ud.
Så skal vi have fat i den sidste del. Skabelonen ser sådan ud, og den klippes i rødt.


Den røde lægges under det, du tidligere har flettet. Bemærk at skabelonen ligger med retsiden nedad, den skal altså også vendes. Tror helt sikkert, at det bl.a.er her, jeg kørte fast. Hvis man flettede i tofarvet papir, kunne man rent faktisk se, at der er ret og vrang på papiret.

Så flettes der igen. Det er lidt svært at forklare hvad der sker, men tænk logisk; den røde skal frem på retsiden og danne de 4 hjørner på flaget. Kan man tale om hjørner, når det er et splitflag? Hov ny ide, hvis man klipper et rektangel med de anviste splitter, så kan man sikkert flette et aflangt flag. Det må prøves.

Næste hjørne.

Tredie røde felt

Og det sidste felt

Alt er drejet på plads, og her er det færdige resultat.
 
Sådan ser bagsiden ud.

Jeg har lavet forskellige variationer af skabelonerne. Det er helt klart at anbefale, at man fletter det norske flag først, og derefter kaster man sig over variationerne, når man har styr på, hvad der er op og ned.


Skabelonerne ligger på Papermatrix. Hvis I vil læse Lenes kommentar, så skal I finde Skandinavian Flag Garland. God arbejdslyst.

# Papermatrix skandinavian flag garland #papier flechten Fahne