torsdag den 12. februar 2015

Book folding


Endnu en foldet bog har set dagens lys. Og det var så den, der lige skulle have en kommentar med på vejen. HUSK at tjekke antal blade, hvor mange der går til hver "rapport", er der symmetri, og starter du foldning på midten, så husk at der skal være samme antal foldninger på hver side af midten. ELLERS får du et skævt resultat, som tydeligt ses på denne bog.


Der er tre foldninger af sider til denne bog, og jeg har foldet 10 sider med hver type. Husk at inddele inden du begynder at folde. Første foldning: tag nederste hjørne og fold det mod bogens ryg. Fold øverste hjørne ned mod den vandrette kant, se billede hvis du ikke forstår :-). Den foldede spids ligger i bogens  øverste halvdel. Husk at folde skarpt, brug evt. et falseben.


Næste foldning: Find midten af bogens højde, sæt et lille mærke. Fold øverste og nederste hjørne mod bogens ryg. Den foldede spids er præcis i midten. Fold 10 sider således.


Og den sidste fold: Fold øverste hjørne mod bogens ryg, fold nederste hjørne op mod den vandrette linje. Fold 10 sider. 


Nu har du tre forskellige foldninger, som grupperes á 10. Hvis du ikke får startet rigtigt, så får du et skævt resultat - som min bog er et godt bevis på. 



#book folding #Bücher falten #folde bøger