lørdag den 27. juni 2015

Radler eller Alsterwasser?

Min absolut favoritdrik i Tyskland og Østrig er uden diskussion en kold Radler i Østrig, og når vi er i Nordtyskland, beder jeg om en Alsterwasser. I bund og grund er det det samme, blot er der navneforskel. Alster er en nordtysk flod - deraf navnet (vand fra floden). Drikken er / kan være lidt grumset. Og glemte jeg at sige, hvad det er? Halvt øl og halvt sodavand. Man kan købe Radler på flaske/dåse i Tyskland. I Danmark sælger Bilka b.la. en, der minder om Radler, den hedder det, men smager ikke som dem, man får serveret på værtshuse. 


Google min ven giver svar på, hvordan man blander en god Radler. Vil du gerne have en let bitter/stærk, er der mere øl end sodavand. Vil du have en mild og sød, er der mere sodavand end øl. Det er da til at finde ud af. Tror det mest gængse er half and half. Og så er det lige det med rækkefølgen: først hældes øl i glasset, lad det stå nogle sekunder, derefter hældes langsomt sodavand i (hæld m. glasset skråtstillet). Stadig med glasset på skrå efterfyldes et par centimeter med øl, på denne måde kommer der flot skum på. Og hvorfor øl først? Hvis du starter med sodavand, vil det lægge sig på bunden og ikke blande sig med øl. Derfor!
Alm-Radler er med Almdudler, absolut hitter. Derudover kan man blande med Cola, Fanta, Sprite, citronvand og ja sikkert mange flere. Sommerdrik uhm.

#Radler #Alsterwasser