fredag den 20. december 2013

Lysmanchetter DIY

Dagens hurtige tip er hjemmegjorte lysmanchetter. Igen er et af mine hjembragte Hamburger Weihnachten nips anledning til at gå lidt i tænkeboks. To flotte flasker med håndskrevet Frohe Weihnachten, lædersnor med to smukke forsølvede hjerter.


Vistnok et impulskøb, og hvad kan de så andet end at pynte?


Lysestager måske, men hvordan får man lys til at stå ordentligt, og hvad nu hvis de løber?  Her er en genial løsning, synes jeg da selv. Alle har let adgang til et par tomme dåser og en god køkkensaks. Klip bunden af dåsen. Prik et par huller med en god tyk stoppenål.


Køb adventslys på spyd, stik dem gennem hullerne.


Prop det hele ned i flasken.


Det kan da vist lige gå an. 


Ideen kan sikkert videreudvikles. Dåsen snor sig rigtig flot, når den klippes i tynde strimler, nærmest som slangekrøller.
#DIY Lichtmanschette aus Dose #DIY candle ring tin