lørdag den 20. juni 2015

Hamburg

Lørdag d. 20. juni, og ferien synger på sidste vers. Vi kan lige nå en rask tur ind til midtbyen. Undervejs og lige rundt om hjørnet er der loppenmarked med alverdens nips, skrammel, antik og spændende ting og sager. Vi var ikke på udkig efter noget bestemt, så vi nød bare mangfoldigheden.



Hamburg er en by fyldt med tiggere, hjemløse og mange fattige - tyskere såvel som romaer og østeuropæere. Ham her har ikke meget til dagen og vejen, men deler gerne den smule han har med ænderne i parken.


Lørdag er dagen, hvor byen virkelig vækkes til live. Gaderne myldrer af mennesker, og gademusikanterne og artisterne får frit spillerum. Disse to unge herrer kunne hurtigt skabe et opløb med deres særprægede musik. Ja der skal ikke meget til - en papkasse med tomme plastikflasker, en plastikspand og en pedalspand med gaffatape samt et par trommestikker. Og det mest spektakulære - et blæseinstrument skruet sammen af forskellige plastikrør fra entreprenørenes  lager. Det lød ret godt.



Denne her var nok ikke gået hjemme i Danmark! Diskriminerende eller hvad?


Jeg kan ikke stå for skraldespandenes budskaber og statements. Denne her: Lige meget hvor fuld jer er, så kan jeg stadigvæk stå op.


Denne han ikke oversættes til noget fornuftigt dansk, men på tysk er den god. Og det er lige vand på tysklærerens mølle: dansk er et fattigt sprog, jeg mangler ord.


Turen tilbage til bilen gik gennem parken Planten un Blomen, botanisk have og tropehuset. Absolut et besøg værd. Der er gratis adgang til hele herligheden.









Og det var så Hamburg for denne gang, på gensyn snarest - måske til jul. Dagens vivofittal er 14 km.
#Hamburg