tirsdag den 5. august 2014

Østrig 2014

13.7.14

Dagens udflugt går til Rosenthaler Dampfzüge und Museum Historama med gamle fartøjer og en eksklusiv køretur med oldtimerbus og sporvogn.


En ellehammerlignende flyvemaskine hang i loftet, og derudover masser af nostalgikøretøjer. Drengene får deres lyst styret m.h.t. gamle og særprægede køretøjer.

Øh er det mon det rigtige sted? Tænker Louisa


Bagefter kører vi en tur til Slovenien gennem tunnelen ved Loiblpass. Her er der god mad i Podljubelj med en herlig snaps on the house som afslutning på besøget. En meget gæstfri vært, der var hurtig til at opsnappe det danske sprog. Slovenien ligner Østrig til forveksling, blot er deres skilte ikke til at forstå.


Derefter tilbage til Østrig og en vandretur på 6 km gennem en slugt, Tscheppaschlucht Ferlach, til et vandfald. 



Som noget nyt er der opsat camera, således at man bliver fotograferet, når man går over en hængebro. Normalt kan man i forlystelsesparker købe disse snapshots for en pæn skilling, men her kan man kvit og frit gå ind på hjemmesiden, finde sig selv og sende en e-mail med venlige hilsner. Smart.  Vil I se bevis for, at jeg var der, så kig på Fotopoints arkiv 13.7. kl 17.51.


Vandrestien til området går gennem en skov, hvor der er Hochseilgarten for vovehalse. Fy for den en svævebane over til et andet bjerg. Og en  lille ekstra og ikke ubetydelig information: Vi er i Alpelandet, så selvfølgelig vokser alpeviolen frit i maturen.


Turen fortsætter til Döbriach ved Millstättersee med sen aftensmad, en herreportion salat mit gegrillten Putenstreifen og med en frugt Obstler til afslutning, ligeledes på huset. Hvor får man i Danmark serveret en gratis snaps som tak for besøget?


Der spilles i  aften VM fodboldfinale, som vi ikke kan se, øv, men selvfølgelig vinder Tyskland , og så er det på hovedet i seng, godt trætte efter en skøn dag med regn, men tørvejr når vi skulle ud af bilen. Vejret er meget lunt til trods for regnen.

Kärnten Card indgang til museum etc. 14 Euro og indgang til Tscheppaschlucht 7½ Euro

#Österreich #Millstättersee # Tscheppaslucht # Museum