torsdag den 28. juli 2016

Domino eller neverkont

Gemmerne gemmer på ufærdige projekter. Denne, ja hvad kalder vi det, blev gravet frem. Der manglede et lille bitte hjørne. Fra min strikketid på håndarbejdsseminariet vil jeg kalde teknikken neverkont, men andre ville nok kalde det  dominostrik. Kært barn mange navne.


Det er mindst fem år gammelt og var egentligt bare en prøve på om jeg kunne adskille felterne med en kontrastfarve. Det kunne godt lade sig gøre, og det var det. Hen i UFOhjørnet. Af og til skal man kigge i gemmerne og færdiggøre inden nyt påbegyndes.


Det er strikket på pinde nr 2, så det har da taget sin tid. Nu fik det en strop, enderne blev hæftet Måske bliver det et tæppe til bamser og dukker. PS det er synålstyndt maskinstrikkegarn, kvalitet er bomuld, og felterne måler 13 gange 13 cm. Garn fra en eller anden fabrik i sin tid.


#neverkont #dominostrik