torsdag den 18. juni 2015

Hamburg

Miniferie til Hamburg 18. juni 2015,  2 døgn i storbyen med manden; det kan kun blive godt. Hamburg er en storby med mange grønne oaser. Fra hotellet på Stresemannsstraße og ind i centrum kunne vi vælge turen gennem parken Große Wallanlagen, hvor Hamburgmuseum ligger.


Byen en fuld af gadekunstnere, der tjener til dagen og vejen. Dette par optrådte på Rathausplatz med en cykeltaxi i baggrunden.


På pladsen foran Rathaus er der hele december julemarked. Her i sommerlyset ser pladsen meget lille ud og jeg tænker lige; hvordan kan alle boderne dog presses ind her på dette lille område.


Vi skal ikke køre med tog, men Nordhauptbahnhof er også et besøg værd. Udover at det er et flot bygningsværk, er der en vis fascination i at kigge på menneskemylderet.


Vort hotel ligger lidt udenfor centrum i bydelen St. Pauli, og på vejen passerer vi FC St. Paulis stadion. Et kæmpe stadion.


Hamburg er også en by med masser af grafitti, jeg kunne ikke stå for dette eksempel fra en bygning i nærheden af stadion.


I en storby er der mængder af skrald. I centrum er der rimeligt velpoleret, men i yderområderne er der knapt så velpoleret. Og det er da ikke fordi, der ikke er Mülleimer nok, de ligefrem taler til dig.


Dagen bød også på en Kanalfahrt gennem Alster-Kanäle. Udgangspunkt er Jungfernstieg og Binnenalster, derefter til Außenalster og rundt med kanalerne. Turen tager 2 timer og er absolut værd at tage med på. Storbyen viser sig fra en anden side, og der er store kontraster fra de kæmpestore patriciervillaer med egen bådplads, til de hjemløse, der finder ly under broerne. Hamburg er en by med enormt mange tiggere og hjemløse.


Fernsehturm i de mørke skyer lyser op over byen med de 1.814.597 indbyggere. Lidt facts om Hamburg, der udover at være en storby også er en Stadtstaat - med 5 mio. indbyggere.  Freie und Hansestadt Hamburg med Autokennzeichen HH er en af Tysklands 16 Bundesländer.


Dagens kilometerstand på Vivofitten siger 16,5 km.
#Hamburg