lørdag den 16. juli 2016

Riller og retstrik

En gang imellem skal der ryddes op i gemmerne. Dette garn har ligget i mine gemmer i nogle år. Tror det var et impulskøb fra Lidl. Der lå en pose i rodekassen til billige penge, det røg med hjem i garndepotet, men fik ikke lige anvendelse før nu.


Jeg faldt for denne opskrift på Drops Design. Retriller, garn med farveskift, og ikke bare almindelige retstrikkede striber.


Trøjen var sjov at strikke, masser af udfordringer og sjove strikkeretninger. Skift af strikkeretning opstår ved udtagning, så der dannes et hjørne. Trøjen er strikket i to dele, der er syet/hæklet sammen midt bag.


Trøjen holder til i min gamle kuffert, måske er det til Natasja, når hun bliver større. Knapperne er fra gemmerne og sikkert købt på E Bay. Farven passer supergodt.


Halskanten er retmasker, der er samlet op rundt i halsåbningen.



#knit sweater child #stricken Sweater Mädchen #strik til barn.