fredag den 4. april 2014

Lopperi

Når man (læs Dorthe) går på loppemarked efter een ting, ja så hænger der sørme lige andre ting ved æermet. Gik efter en æbleskivepande, kom hjem med nogle flere bøger til mine piedestaller, en cykelkurv til en flad tier, nogle kopper til opsatser eller fuglefoderbrætter, og så denne finurlige dims.


Hvad er det? Jeg kunne ikke stå for de flotte blå farver, og så passede det jo til min lille firkantede vase.


Man kan skille den i to, så det er nok en form for askebæger.


Og hvor heldig, man kan læse firmanavn på bunden. Der er åbenbart fra GDR,  og hedder Strehla. Det store askebæger har nr 5003. Og så blev man så klog: GDR er engelsk for German Democratic Republic. Underligt at de ikke skriver det på tysk- DDR? Desværre er det store askebæger klinket, men pyt, det skal bare stå til pynt.
Samtidig kom der navn på min fine firkantede blå vase - den er så også fra Strehla.

#Strehla #retro ceramic