En hurtig måde at lave afslutnings- eller startkant på er at strikke en ombukningskant. Det kan gøres på forskellig vis. Denne er afslutning på en top down barnekjole. Oprindeligt skulle der afsluttes med en rullekant, men jeg foretrækker en fast kant. Synes at det færdige arbejde falder pænere. Det færdige resultat ser således ud:
Fremgangsmåden er: Strik et passende antal pinde i glatstrik- her 7 pinde. Dernæst strikkes en pind med huller fra retsiden således: *slå om, 2 ret sammen, 2 ret*. Gentag pinden ud.
Strik 7 pinde glat.
Luk af, gerne med hæklenål.
Buk kanten og ri den fast. Sørg for ikke at trække skævt men buk vinkelret på kanten.
Sy kanten fast på bagsiden. Pres arbejdet let.
Kanten kan selvfølgelig være starten på et strikketøj - så vendes rækkefølgen bare. Man kan strikke kanten sammen istedet for at sy den. Jeg har på denne model valgt, at der er er to ret mellem hullerne. Ønsker man lidt mindre afstand kan der strikkes en ret mellem sammenstrikningerne, men det er smag og behag.
#knit edge with holes #Stricken Kante mit Löchern #strik ombuk med hulkant.