onsdag den 23. juli 2014

Mit strikkeprojekt

Ryggens mønstre og felter skal matche forstykket, men ryggen skal ikke bare være kopi. Jeg genbruger inddeling og mønstre, så det ikke bliver for vildt og rodet.
Og ind imellem får jeg assistance. Det er nu ikke let at være mig!


Efterhånden er jeg oppe ved nakken, og der mangler nu kun et felt. Og dette felt volder lidt problemer, for det skal bare passe 100 %, og lukke og slukke alle felter. Af hensyn til teknikken så bliver det sidste felt "bare" glatstrikket. Det er det mindste på hele trøjen, der skal tages ind, så halsudskæring passer, så der er ikke lagt op til en hel masse finesser. Og det bliver da også pillet op nogle gange, inden jeg er helt tilfreds med det. Men nu sidder det i skabet.


Jeg hækler og strikker felterne sammen, efterhånden som de bliver færdigstrikket. Det har simpelthen været nødvendigt, for at jeg kunne holde styr på størrelsen af felterne. Ender er også blevet hæftet undervejs, så jeg er rimelig godt med.


#DIY knitting project #Strickprojekt DIY #strikkeprojekt DIY