onsdag den 21. december 2016

Hjerter i flet

Ny model fra Papermatrix. Selvfølgelig i rødt og hvidt. Igen tungen lige i munden, ellers går der kludder i systemet.


#Papermatrix

mandag den 19. december 2016

Marcipan-specier

Julens anden nye tiltag blev marcipanspecier, der smelter væk på tungen. Opskriften er fundet på nettet. I kan bare følge linket, det er vist ikke nødvendigt at indskrive opskriften. God fornøjelse.


#marcipan specier # cookkie with marcipan # Plätchen mit Marcipan

lørdag den 17. december 2016

Vanillekipferl

Jul er traditioner, og dem skal man holde ved. Men der må også gerne komme nyt til. I år er det en tysk småkage, der er et must i den tyske juletradition. Opskriften er her fra.


Dette skal du bruge:
290 g mel
240 g smør eller margarine
80 g Speisestärke, som jeg har oversat til kartoffelmel. Ved ikke om det er korrekt, men det fungerer.
75 g sukker
2 æggeblommer
1 pakke vanillesukker ( et par teskefulde :-))
4 ml vanillearoma, som jeg ikke havde, så der kom et ekstra skvæt vanilleukker i.
puddersukker til at strø over

Arbejdstid: ca 15 min. Bagetid ca 40 min. Hviletid: ca 45 min.
Alle ingredienser blandes i en skål. Ælt godt. Læg dejen til hvile, afdækket, i køleskab i 45 min.

Tag dejen ud af køleskabet og tril kugler. Jeg vejede en kugle, den vejede 25 gr. Kuglerne trilles aflange med spidse ender - som små horn.
Sæt hornene på en

bageplade,og bag dem ved 170 grader varmluft 15-20 min.

Når hornene er afkølede, drysses de med flormelis.

PS dejen er lidt svær at arbejde med. Den er "kort", dvs den er svær at trille til en pølse. Det fungerer bedst, hvis dejkuglen varmes godt i hånden.
# Vanillekipferl


torsdag den 15. december 2016

Juletræer

Så er de her igen; juletræerne, der ikke måtte være juletræer. Genbrug af en gammel ordbog.



Jeg har taget nogle sider fra en ordbog, syet dem sammen ned midt på siden på symaskine, foldet og tegnet et stiliseret træ. Der klippes ud, og siderne foldes ud, så træet får facon. Flot og enkelt.


#recycle book #Bücher falten # Folde bøger

tirsdag den 13. december 2016

Små papirlygter

Utroligt hvad man kan få ud af et tykke papir, en nål og en limstift. Ville egentligt have lavet en pose med klip til et fyrfadslys, men der var ingen poser i min lille lagerbeholdning, så må man finde på noget andet. 


Her er der brugt et a 4 ark råhvid tegnekardus, en nål, en knæpude og et print fra nettet som forlæg.


Jeg googlede candle paper laterns. Man kunne måske få børn eller børnebørn til at tegne et simpelt motiv. Det tror jeg kunne være flot. Fremgangsmåden er såre simpel, prik en masse huller, saml papiret til et rør og sæt et lys inden i.


Tegnekardusen har en flot textur, der træder frem, når der kommer lys bagved. Smukt syn på min terrasse. De skulle have stået udenfor op langs vores indkørsel, men vejret var ikke med mig. 

#paper laterns #Papierlanterne #papirlanterne

søndag den 11. december 2016

Julen er hjerternes fest

Så sandt så sandt, og ingen jul uden flettede hjerter. Papermatrix, det lyder udenlandsk, men det er faktisk et par danske piger, der står bag, så vidt jeg husker.


Denne facon er fundet her, og det tog så lige et par sekunder eller mere at greje, hvordan man gør, men smukke blev de da. Husk lige at have tålmodigheden i orden, inde du kaster dig over Papermatrixmodellerne. Og det blev da også til et par i sort/hvid.



#Papermatrix

mandag den 5. december 2016

Kræmmerhuse

Kræmmerhuse kan man også flette, og hold da op for et bøvl. De er fra Papermatrix, og jeg tror ikke, der kommer flere end disse. De tåler ikke inspektion i spidsen, hvor de er knapt så jævnt flettet.

#Papermatrix

torsdag den 1. december 2016

Juleranken

Jeg har tidligere flettet disse hjerter fra Papermatrix i sort og hvid. I år er de blevet rød/hvide. 


Egentligt har jeg ikke plads til mere pynt, så jeg forærede den til min datter, der lige havde en tom plet til den. Flot ikke sandt.


#Papermatrix garland heart #papermatrix Herz #papermatrix hjerteranke

torsdag den 24. november 2016

Efterårsweekend i Klitmøller

Familien har vært på weekend i Klitmøller for at fejre bryllypsdag med seniorerne. 56 år, stort tillykke til Grethe og Vagn.
Som altid trækker en rask gåtur til havet. I år ingen undtagelse, og hvilke gåture. Telefon og camera blev flittigt brugt, da lyset i dag var absolut fænomenalt. Jeg vil bare dele et par skud med jer. Her er fra formiddagsturen.





Og det blev bare smukkere senere på dagen, hen under aften.






#Cold Hawaii #Klitmøller

onsdag den 23. november 2016

Sommerens sidste vilde brombær

De sidste bær er plukket, mange ligger allerede i fryseren, og de allersidste er tørret væk i den varme september.


Jeg fik 450 gr, og de blev kogt til sirup. Den blev lidt tynd, men smager himmelsk. Opskriften er fundet på Alletiders kogebog. Måske saften skulle være kogt op igen, hvem ved. Bærrene skulle hænge til afdrypning, og vores købmand havde sørme lige en pose til formålet.
Forslag til servering: som "drys" på ymer eller skyr. Smuk farve.


#brombærsirup

torsdag den 3. november 2016

Mosel efterår 2016

Cochem i efterårsfarver. Borgen troner højt over Mosel.


Bemærk lige den finurlige vejrhane. Overalt er der små pudsige detaljer.


En lille vinstue, hvor dekorationen var gamle fotoes sat på trækasser. Alle havde fået en lille nutidig billedtekst. Morsomme billeder og lige så morsomme tekster.


Gadekunstnere findes også. Disse tre stod i Cochem, eller skulle man sige hang eller sad!


Underlige køretøjer. Denne Opel og påsat bolig kunne jeg ikke stå for. Speciel.


Tyskere, og østrigere for den sags skyld er mestre i små stilllebener, overalt en lille dekoration. Her måske en ide til de gamle udtjente støvler.


Hjemturen gik omkring Burg Eltz. Den smukkeste borg man kan tænke sig, ja faktisk en af de skønneste borge i Tyskland.





#Cochem #Burg Eltz

tirsdag den 1. november 2016

Mosel efteråret 2016

Efterårsferie og Mosel hører sammen. I år gik turen til Bernkastel-Kues, en by med historie. 


Bygningerne er yderst velbevarede.


Vinmarkerne ligger lige i baghaven. Vi boede meget central, lige midt i gågaden.


Smukke bygninger omkring byens Marktplatz. 


Vores første feriedag bød på sol fra en efterårsblå og klar dag.


Byens absolutte hit er Weinhaus Spitzenhäuschen. Det smalleste hus man overhovedet kan forestille sig. To vinduer og en dør kan der være. Vi var inde og få et dejligt glas hvidvin. Sad på første sal, hvor huset er bygget ud over gaden. Her kunne vi lige præcis sidde 4 mand ved siden af hinanden. 

I stueetagen kan der sidde to personer i bredden. Interessant.


Byen er fuld af små finurligheder. Kig op, kig ned, alle vegne er der små overraskelser.


Vi kom søndag d. 16.10. og der var et menneskemylder i den berømte by.


En lille...ja hvad hedder sådan en tilbygning?


Da vi ankom, var disen ved at lette, og byens Burg Landshut, der er under renovering, dukkede frem af disen.


Dejlig Federweisser.

#Bernkastel-Kues #Mosel

mandag den 31. oktober 2016

Grydelap eller bordskåner

Der er efterhånden lavet nogle stykker af disse grydelapper, eller er det måske bordkånere? Der er frit valg mht. anvendelse.


Husene er hæklede i hørgarn. De består af to lag, der er syet sammen.


Der er anvendt stangmasker. 


Døre og vinduer er strikkede, derefter syet ovenpå. Vinduet i døren er broderet på, sprosserne er ligeledes broderet. De grønne lapper er foret med et stykke vatteret stof.


De pink/orange huse er ikke forede.


De to lag er hæklet sammen. Skorstenen er foldet i toppen, så den også kan fungere som ophængsstrop.


Døre og vinduer er hæklet i tunesisk hækling.


#kettle holder #dish mat #Topflappen #Untersetzer #grydelap #bordskåner