tirsdag den 21. juli 2015

Østrig 2015 21.7.

Dagens opgave: Bluntautal fra ende til anden. Det eneste kølige sted i regionen. På vejen dertil var der vejarbejde, og som altid er der levende trafikregulering. Smart og med en telefon kan man jo altid høre makkeren i den anden ende om, hvornår der skal skiftes til rødt (for slikkepinden er rød på den anden side). Og gjorde vi sådan i Danmark, kunne vi få flere i arbejde.


Vi nåede op på små 40 grader selvom vi gik i skoven. Vi går i en skyggefuld skov langs med floden.


Bluntautal har det smukkeste kolde og klare vand.


Og bjergene kan spejle sig i søen.



Køerne i dalen finder en dejlig skyggefuld plads, men mon de ikke kan læse skilte eller hvad? Køer, og hest for den sags skyld, er underlige men underholdende. (Der var også et par heste iblandt de ulovligt standsede og parkerede.)


Pitstop i Golling til et lille Jausebrett


I sommerheden er næste mål mere vand. Königsee, der ligger i Tyskland, og måske nok er mest kendt for Hitlers Kehlsteinhaus, der ligger her ved Berchtesgaden.



Svigersønnen er en vittig hund, der mener at mormor skal have en selfie-stang, så det fik hun.


Her ved Königsse siger de to Garminure 43 grader. Og så er vi ikke engang tæt på ækvator.


Husene ved Königssee er gamle og flot dekorerede træhuse.




Se lige hvem der også kom på besøg ved Königsse; en gammel Lada fra Rusland, den må da være tæt på antik, men faktisk ikke rusten.


Inden vi forlader stedet, når vi lige at se Wasserwache i aktion.


Hjemtur via Panoramatrasse Rossfeld, der forbinder Tyskland og Østrig.



Og et gensyn med Purtschellerhaus, der i ensom majestæt troner på klippen.


Vi har vandret/klatret op til hytten tre eller fire gange. Der er ikke særligt langt fra bunden, men der er stejlt, så turen trækker tænder ud. Tag lige et kig på hytten! Man spiser i Østrig, og når man skal på toilettet træder man over en rød linie i huset, og bevæger sig til Tyskland. Så det er en hytte på grænsen, må man sige. 
Aftensmad i Kuchl, og Natasja får dyppet tæerne i byens springvand. Tiltrængt efter sådan en varm dag.


#Bluntautal #Königssee #Kehlsteinhaus #Rossfeld #Purtschellerhause


Ingen kommentarer:

Send en kommentar