torsdag den 5. december 2013

Boller op, boller ned

Man siger, julen varer lige til påske - med klausulen at det ikke er sandt for derimellem kommer fasten. Vi er lige ved at tage hul på julen, og boller skal der bages under alle omstændigheder.

Jeg gør mange forsøg på at finde en god opskrift, og der testes på livet løs. Her er det en fra Alletiders kogebog, der står for skud. Den er rimelig let og hurtig, skal bare hæve ca 1 ½ time.


I samme ombæring tester jeg også lige en langtidshævet ciabattabolle. Opskriften er funder her, og de ser sådan ud: 


Dejen er ret blød, bollen skæres ud i en blok og løftes på pladen med en paletkniv. Lige en gærdej efter min smag...du behøver ikke at få fingrene i den klistrede dej.

Nu venter jeg så bare på smagsdommerne. Disse to suppedyr er gået i hi for stormen Bodil, der raser udenfor, så de er inhabile:-). Jensen putter i kurven, og Iversen har fundet en dejlig varm plet med gulvvarme.



Resten af husstanden er i skole, på universitetet og på arbejde, så jeg er nok nødt til selv at teste...igen. Synes at begge variatoner er gode, men en nybagt bolle er jo altid god.

Hovsa glemte helt at flaget skal hejses i dag, dette indlæg er nemlig nr. 100. Tillykke med det.

#ciabatta #backen #boller

Ingen kommentarer:

Send en kommentar