Østrig 2015 20.7.

Natasja har en sur- og trætdag, så mormor og morfar må selv gå på bjerget. I dag skal vi op til Kasper og Theresia på Tenneralm. Vi har været der nogle gange, og turen gøres i det smukkeste vejr, igen igen.

Og hvad venter der så for enden af strabadserne? Ruhetag, så vi måtte gå ned igen. Heldigvis en kort, men stejl vandring på 4,5 km. Vi fik hverken vådt eller tørt, hvad mon dette kræ står og tænker?

Almen er smuk og stemningsfuld.

Her er der også køer, et eksemplar af forlæns og baglæns.

Man kan vel altid springe over gærdet, hvor det er lavest.

En smuk indtørret støvbold.

En sommerfugl på en blomst.

Drikkelse må vi have, så turen går til Bad Dürrenberg, byen med en vej, der stiger/falder med 20 %, det er godtnok stejlt. Her glemmer man ikke noget ved købmanden, og man sikrer sig nok, at naboen er hjemme, inden man går på besøg. Bemærk: der er intet fortov men derimod trapper. Denne vej er ensrettet, du må køre op. Men der er forbud for bil og motorcykel for nedadgående kørsel.

Natasja er klar igen, og vi mødes på torvet i Hallein til is, Radler og vandsjask. Natasja er vild med alle springvand, og i år kan vi styre hende. Hvordan mon det går, når hun selv kan springe afsted?

Natasja plasker, og mormor får is. Den italienske isspecialist på torvet i Hallein laver de skønneste is på jorden. Jeg behersker mig, og bestiller en til 14 Euro, de kan fås op til 48. Jo jo. jeg fik min sag for. Og jo, der stikker 4 skeer ud af den, der er til hele familien. En halv frugtkurv og ca 1 liter is, holda op den var stor, ps jeg fik lidt hjælp til at spise den.

Der handles i Interspar. Det er dog det forunderligste varesortiment, de østrigske supermarkeder holder sig.

Sidste stop er bryggeriet i Hallein, hvor aftensmaden indtages. Tusmørket har indfundet sig, da vi kører hjem, og bjergene skifter farve. I dagslys er de stengrå, men i det sene sollys får de et andet skær, nærmest rosa. Forøvrigt befinder Eisriesenwelt sig inde i denne store knold.

Igen en varm dag og et vivofittal på 11,5 km.

#Tenneralm #Bad Dürrenberg #Hallein # 

Østrig 2015 19.7.

Dagen bød på en lille vandretur i små 40 graders varme. Vort mål er Gosau See og helt til bunden; Hinter Gosau See. De fede, de må svede, måtte vi sande. 15,5 km tilbagelagt i bagende sol. 

Vi har gået turen mange gange, men aldrig i sådan en hede. Svigersønnen var på stroppetur, og troede aldrig det ville tage en ende. 

Gosau See er fredet, men der må dykkes på et afmærket område. Søen er ca. 100 m dyb, så der er noget at udforske. 

Men fredet er nu så som så. I år var der badegæster, der var vandcykel- og elektrobådudlejning, så turismen og japanerne har også fundet frem til den lille perle for foden af Dachstein. 

Undervejs rundt om den forreste sø er der indlagt små overraskelser som denne store tragt, hvor du kan høre bjergvandet risle ned ad klipperne.

Små  vandfald er der masser af.

Selv planterne er blevet trætte  i varmen.

Små hjertesten i mosset, hvis man bare lukker sine øjne op.

Og en flot svamp på et træ.

Endelig er der lys forude, vi kan skimte bunden og målet. 8,5 km fra bilen og over til hytterne i det fjerne. Hytterne ligger for foden af Dachstein, så om vinteren er her lukket af.

Også i dag er køerne gået i vandet for at soppe.

Tilbageturen var lige så varm som udtur, men det gik heldigvis mest ned ad.

På den sidste bid af vejen går vi under klippen, hvor vejen er hugget ud.

Målet er nået, hit med en kold Radler.

#Gosau See

Østrig 2015 18.7.

I det varme vejr er der kun et at gøre, og det er at søge op i højderne. I dag er målet St. Gilgen og Zwölferhornbahn via Postalmstrasse. Og vi var så ikke de eneste, der benyttede Mautstrassen i dag.

Natasja synes det er sjovt at køre i Gondolbahn.

St. Gilgen ligger ved Wolfgangsee, og fra højderne har vandet den smukkeste smaragdgrønne farve.

Fra gondolen kan vi også se til Schaffberg i det klare vejr.

Udsigten er fabelagtig. Man kan, udover Wolfgangsee, se til Attersee, Mondsee og Fuschlsee.

På toppen voksede disse gevækster, smukke er de, og måske kan jeg med tiden finde ud af, hvad de hedder.

Om det er varmen eller bare almindelig tværhed vides ikke, men disse kvier synes åbenbart, at de vil vise sig fra den mindre pæne side. Eller måske holder de møde i faglig klub?

Alle veje fører til vandtruget

I dag, eller rettere denne weekend er der spået, at det vil blive den varmeste weekend ever, så søerne er som fluepapir, og mange mennesker nyder det kølende vand. Vi danskere er nok lidt kedelige, vi har masser af vand derhjemme, og vi vil hellere op i højderne og nyde de våde elementer herfra.

Det var da nok heldigt, at min mountainbike blev hjemme i Danmark! Og godt det samme, for jeg tror da ikke jeg ville turde at køre her i bjergene.

Og så forstår jeg bedre denne anordning. Parker, og brug dine flade konvolutter.

På vejen ned så jeg denne græsplæne med et hjerte i græs. Godtnok på hovedet, men det går.

I denne weekend var der Airshow i St. Wolfgang, og det fik vi også lov til at nyde fra St. Gilgen.

Impression fra St. Gilgen

Vel hjemme var der også Air Show. Først kom flagermusene pivende om ørerne på os, og dernæst gik det løst med det største tordenvejr set i mands minde. Når de gør noget hernede, gør de det ordentligt.

#St. Gilgen #Zwölferhorn

Østrig 2015 17.7.

I dag er det vores 12 års bryllupdag, og hvis vi ikke selv husker det, så er der en familie, der gør. Mærkedag, udover fødselsdage, er noget, der for os ikke har den store betydning, morsdag, farsdag og diverse småting glider let og elegant henover hovedet på os. 

I dag var vores første barnebarn så med til at fejre dagen, og det gjorde hun med at fremvise to tænder. Hun har overhovedet ikke vist tegn på, at de var på vej, har ikke sagt et ord. Og så har det endda været ekstrem varmt med temperaturer på over 35 grader. Flot klaret Natasja.

Målet for dagen var Weissee Gletcher Welt, en lang køretur i varmen, men det var det hele værd. 

Stedet er det smukkeste sted, man kan tænke sig. Man skal med gondollift til station 1 og 2. Undervejs er der kig ind til vandfald.

Derefter går man en strækning for at komme med Sessellift det sidste stykke op i 2600 m og mere. 

Man ser mange sjove mennesker på sådan en ferie.

På toppen er der evig sne, et kæmpe gletcherslæb, og den smukkeste udsigt. 

Søerne heroppe er opdæmmede og fungerer som vandreservoirer.

Vi havde en vældig diskussion om søernes farve. Hvorfor har de denne smukke farve, enhver ved da, at vand er klart og farveløs. Er det himmelen, der spejler sig?

På toppen kan selv de mindste blomster finde fodfæste.

Også selvom der bare er sten, sne og is, og temmelig goldt.

I dag var det meget varmt, så selv køerne gik ud for at bade i det klare bjergvand.

Fra stoleliften fik vi lige et lille kig ned på en lille gruppe Enzian, der puttede sig blandt klipperne.

Hjemturen gik over Wagrain, hvor aftenmaden blev indtaget hos Hubertus, også et dejligt gensyn. Vel hjemme igen gik der vel små 10 minutter, så gik strømmen. Det buldrer og brager, og lynet var slået ned. Sådan kan det gå.

#Weissee Gletcherwelt