onsdag den 4. december 2013

Stjerne origami


At arbejde med papir er sjovt. Jeg har lavet håndlavet papir af genbrugsmaterialer, flettet kurve, stjerner, hjerter og papirflyvere. Foldet frøer og elefanter, julemænd, babysko, kort, æsker og meget meget mere.


Hvert år til jul skal der prøves noget nyt, og i  år er jeg faldet for en syvtakket stjerne. Fandt foldevejledningen her, Den er enkel at folde, og efter lidt fumleri fandt jeg da også ud af, hvordan stjernen samles. En god portion jysk stædighed hjalp gevaldigt.



#origami star #Origamistern #origami stjerne

tirsdag den 3. december 2013

Julen er hjerternes fest

Som barn og teenager var det et must at bære juleklokker eller en nisse i silkesnor, når kalenderen viste december måned. Pynten blev båret på brystet i starten, og som jeg blev ældre, flyttede pynten ned på buksebenet.

I år er trenden genfødt - og nu er det et strikket og filtet hjerte i silkebånd, der bæres. Hvis jeg gennemtrawler mine gemmer, tror jeg faktisk, at der et eller andet sted er et par klokker, og nissen ligger vistnok i julekassen.


Opskriften på hjertet er fundet på Drops. Jeg har tillempet opskriften til mit garn, og dvs at jeg har strikket på pind 3,5. Hjertet er filtet i vaskemaskine, og for at det ikke skal filte helt sammen under vask, så puttede jeg et stykke plastikpose ind i figuren.

Hjertet er udstoppet med pladevat.

#Heart knittet and feltet  #Herz gestrickt und gefilz #strikket og filtet hjerte




mandag den 2. december 2013

Mere saltdej

Så er der mere fra gemmerne. Faktisk havde jeg skrevet årstal på en af figurerne. Tro det eller lad være - der stod faktisk 1998. Du godeste som tiden dog går.


Jeg blev så glad for at arbejde med trylledejen, at jeg forsøgte at anvende den som ler. Her er figurerne bagt sammen med et par små urtepotter. Det kan også lade sig gøre.


En træt julekat har lagt sig til hvile på en sten.


Et juletræ har fået en gang guldspray.


Et par julenissebørn har sat sig godt tilrette op ad en sten. Hvad mon de venter på?


Rumpen lige i vejret og så er der dømt en lille lur. Man kan sagtens bage saltdejen med en dejlig strandsten. Eneste risiko er, at figuren godt kan glide af stenen, men så skal den bare have en gang super attack.


 Nissepige og nissedreng  er altid et godt motiv.


En alternativ julekrans med nissemor og hendes lille nissebarn.


Endnu et par nissebørn på en fletkrans.  Håber mine figurer har inspireret til at gå igang. Det er dejligt let at gå til, kræver ikke en masse, og så er det hyggeligt at trille figurer på tværs af generationerne. Opskriften er under jul/ saltdej. God fornøjelse,

søndag den 1. december 2013

Julekalender

Man bliver da vist ikke for gammel til at have en julekalender. Og her er så min, tror aldrig nogensinde jeg har haft så stor en kalender, der er 500 gr  Lübecker marcipan godt fordelt på de 24 låger - tør slet ikke tænke på, hvor mange km der skal cykles for at slippe af med dem igen.


Og desværre bliver jeg nok nødt til at spise det hele selv, for her i huser er der ingen andre end mig, der er vild med marzipan. Det var vel nok ærgerligt.

Glædelig 1. december.

#Advenskalender #Calender

lørdag den 30. november 2013

Hurtige julekort

Lav dine egne julekort. Her er inspirationen de flettede julehjerter, som er limet på karduskarton. De er enkelte, og på bagsiden er de a la et postkort.


Skabelon tegnes som vist på billedet. Målene kan ændres efter behov. Sidelængde/bredde er det dobbelte af cirklens radius.


Skabelonen klippes ud, og der tegnes op på kulørt karton/pap



 De to dele lægges ovenpå hinanden som vist, og der tegnes en linje.



Læg de to dele ovenpå hinanden og klip indtil linjen. Klip som du lyster. Sjove klip giver anderledes mønstre.


Og du er klar til at flette.



Hjertet er klar til at lime op på karton. Du kan også anvende metoden til at klippe de rigtige flettede hjerter. 

Her er der nogle forskellige. Spørg mig ikke, hvordan der er klippet.






#Christmascard #Weihnachtskarten "DIY cards

fredag den 29. november 2013

Evas juletræ


Evas juletræ er her monteret på karduskarton. Jeg har håndskrevet strikkeopskriften på hjørnet. Opskriften er i hele dens udstrækning under jul.

 

#christmascard #Weihnachtskarte #Stricken #Knitting

torsdag den 28. november 2013

Grydelapper

En hurtig lap eller to! Jeg havde en hel del  hørgarn på lager, sikkert købt på loppemarked - væven er pakket ned, så mon ikke man også kan hækle af garnet?

Et er sikkert, det er hårdt at hækle med, men efter en gang vask og strygning bliver det flot blødt og blankt.

Jeg havde på internettet set grydelapper inspireret af huse, så det var udgangspunkt for facon.


Selve huset hækles i dobbelt længde af den ønskede færdiglængde. Tagets hældning fås ved at hækle de to sidste masker sammen, indtil taget har den ønskede højde. Skorstenen er også hæklet dobbelt, og skal fungere som ophængsstrop.

Fyld/indlæg er 5 lag bomuldsstof, der selvfølgelig er vasket, så det ikke kryber i vask. 

#Topflappen #Häkeln # potholder #crochet