Undervisningsdifferentiering

Da jeg gik på Skive Lærerseminarium, brugte Jens Godiksen en allegori til at illustrere, hvad det fine ord undervisningsdifferentiering i bund og grund gik ud på. Havde egentligt glemt den gode forklaring, indtil vi blev lockouted, og den blev blev vakt til live igen. Synes ikke den tager skade af at blive genfortalt.Denne har været bragt i Politikken d. 26.4. 2013 (skrevet af Lars Mortensen). Situationen er ikke unik for Lars, det er, hvad vi lærere dagligt står model til. 

Gad vide, om I kender folkeskoleloven, der påbyder lærerne at tage udgangspunkt i den enkelte elev. Jeg er ikke sikker!Forestil jer 5 dyr på en række: en kat, en elefant, en fisk i et akvarium, en fugl og en abe. Dagens opgave lyder: »Kravl op i det træ, der står her ved siden af«. Som I nok kan se, har nogle af dyrene bedre forudsætninger end andre for at klare den opgave. Det er det, der er min dagligdag!!! Jeg kan ikke bare sige til elefanten og fisken at de ikke kan være med, for i den danske folkeskole skal der være plads til alle og alle skal have noget ud af undervisningen.

Min opgave (= forberedelse) består så i at finde ud af, hvordan jeg får overbevist elefanten om at den ikke bare skal give op, men prøve på at nå bare lidt op af træet, hvilket den højst sandsynlig vil synes, er fuldstændig åndssvagt. Til fisken må jeg finde en anden strategi, for den er nødt til at have sit akvarium med. Jeg skal altså have udtænkt et eller andet apparat, som gør det muligt at få fisken + akvariet op i træet. Det nemmeste ville selvfølgelig være, at jeg bare selv bar det derop, men det lærer fisken jo ikke særlig meget af. Så jeg er nødt til at finde på en måde, hvor fisken også selv skal være aktiv.

Med hensyn til aben er det jo en smal sag for den at komme op i træet, men hvad sker der så, når den i løbet af 0,5 sidder oppe i toppen? Det kan jeg godt fortælle jer– den begynder at kede sig, og så går det ud over alle de andre dyr, så derfor er jeg også nødt til at finde på noget aben kan lave, mens den sidder oppe i træet og venter på, at jeg får overbevist elefanten om, at den ikke skal være bange og forklaret fisken, at vi nok skal finde ud af noget – og som lærer er jeg der jo ene mand.Så er der katten – som jeg under hele seancen er nødt til at holde øje med ikke kommer i nærhed af fuglen og fisken for så ender det jo helt galt – som nok heller ikke har de store problemer med at komme op i træet, bortset fra at Piet Hein nok ikke har helt uret når han skriver »hvis er du, hvis er du? – jeg er sgu min egen!« om katten på vejen, så det at få katten til at klatre op i træet lige nu, kan være en udfordring i sig selv. Derudover er det ikke altid, at katte er så gode til at komme ned igen, så det skal jeg også lige have fundet ud af, altså hvordan jeg kan vejlede den i. Fuglen har jo ikke noget problem med at komme op, men hvordan får jeg den til at stoppe igen, så den ikke bare fortsætter ud i det blå.

Det er det min forberedelse går ud på: ikke at lære hvordan man kravler i træer, MEN hvordan jeg får den enkelte elev til bedst at klare opgaven, uden de synes det er for let/svært/uoverskueligt eller for udfordrende. »Så kan du jo bare genbruge nogle af dine opgave« vil du nok sige og ja, det kan jeg da heldigvis, men problemet er bare at næste uges opgave lyder: »Hvem kommer først ned på bunden af søen« !!!Nu har jeg endda kun taget 5 dyr, men i de fleste klasser er elevtallet på mellem 20 og 28 og i mit eget tilfælde har jeg 5 forskellige klasser = ca. 125 elever om ugen som jeg skal forholde mig til.Jeg håber I kan forstå lidt af, hvad det som lærer vil sige at forberede sig, ellers må I sige til, så prøver vi igen på en anden måde, for det er jo det mit job består i: at kunne forklare ting, så alle kan forstå det.

Det plejer i øvrigt at gå bedst, det med forklaringerne, når der har været mulighed for god forberedelse. Måske I lige skulle huske på det, inden I tromler den ny aftale igennem, hvor der ikke er garanti for blot ét sekund forberedelse.

Er jeres bortforklaring så: "Så fæld da det træ",- så er vi forbi problemet, men løst er det ikke! Er det virkelig det, I vil lægge navn til?

Indlægget blev bragt den dag, lockouten blev afblæst. 

Dieters foto

Vil bare lige dele nogle fotos fra Vesterhavet med jer. Kom i snak med et tysk par, Irene og Dieter, på Thorsminde Camping, hvor vi er fastliggere. De kommer et par gange om året, man hilser, begynder at udveksle diverse – vejret er jo altid godt at tale om J. Næste år var det mere end blot vejrudsigten. Tiden går, flere besøg, og så kommer der rigtig gang i snakken, e-mail adresser byttes, og hvad kom der i min indbakke efter en god påskeferie? De herligste billeder af Vesterhavet fra dets smukkeste side. 

Galla og befrielse

En herlig dag, forår, den mellemste danser galla til UG, flot fyr, vidste slet ikke at jeg havde sådan en dejlig søn. Tak for lancier, skønne rober og et herligt gensyn med mange gamle elever. Knus til jer alle.

Og så er det jo den 4. maj i dag. For nogle er det bare en dato, som alle andre, for andre er det en dato, der skal markeres. Jeg er lidt af en oldtimer, nostalgiker, der hænger i traditionerne; om I vil, og selvfølgelig skal dagen markeres med lys i vinduerne. Sidebemærkning til dem, der nu er stået af: Det er Danmarks befrielse i dag og for at markere dagen, sætter man symbolsk lys i vinduet for at understrege, at den sorte tid er slut.

Mine billedkunstøjne er konstant på arbejde – kigger på forsvindingspunkt, linjer, spejlinger og skygger i billedet, I skal bare nyde, at vi markerer Befrielsen.

Sten og potter

Det er ikke en statshemmelighed, at jeg samler på sten. De er overalt. Det nyeste påhit er at lægge dem i urtepotterne. Her er det strandsten, der dækker jorden. Stenene var egentligt ikke tiltænkt som forskønnelse, snarere som et værn – det er jo så moderne med de der værn til beskyttelse. I har vel bemærket, at vi jagede lærere også skal til at have et værn. Jeg tænker straks, hjemmeværn, høreværn, dyreværn, lærerværn, og jeg ved ikke hvad! Hov det var lige et sidespring, hvor kom vi fra? Sten og værn…min nye kat Erna Iversen havde fået den geniale ide, at mine store indendørs potter var glimrende sandkasser – og jeg kunne ikke vænne den af med besøgene. Gode råd var dyre, jord og muld fløj rundt i udestuen. Hvad kunne hindre gravearbejdet? Store strandsten selvfølgelig, de er ikke sådan at flytte med. Som I kan se, er den ikke videre tilfreds med det nye tiltag.

Nu vi er de store planter…De skal som bekendt have ret meget vand, og det er ikke altid til at huske vanderiet, så et tip er at finde en plastikflaske, prikke nogle huller med en nål i den, grav den ned i din potteplante  - og vupti du har en selvvander. Bemærk: du kan styre, hvor hurtigt vandet skal sive / rende ud af flasken ved enten at skrue låg på eller tage det af. Måske en god ide til de udendørs potter, når og hvis vi får sommer. Kan du ikke lide synet af plastikflasken i potten, så skjul den med et par strandsten.

Erna Iversen på inspektion

Nyvandede strandsten

Vandingsanlæg

Lidt lækkert til madpakken

Fik lyst til at bage knækbrød forleden – nu skal der jo igen tænkes på madpakke. Der er mange, der er interesseret i opskriften, så her er den:

De sunde og nemme knækbrød

1 dl havregryn

1 dl sesamfrø

1 dl hørfrø

1 dl solsikkekerner

1 dl græskarkærner

3½ dl hvedemel

1 tsk. bagepulver

2½ tsk. salt  -  jeg bruger knap 1 tsk.

2 dl vand

1 dl rapsolie

Rør alle de tørre ingredienser sammen. Tilsæt vand og olie og ælt det hele sammen til en jævn dej, der deles i to lige store portioner. Rul hver portion ud til et kvadrat imellem to stykker bagepapir og læg dejpladerne på en bageplade. Skær hver portion ud i 16 firkanter og bag knækbrødene i 15-20 min. ved 200°.

Hvis du er lidt, tja hvad skal vi kalde det, knap så firkantet og regelret, så skærer du selvfølgelig ukurante knækbrød.  Jeg skærer dem ud, inden de bages. Det synes jeg er lettest.

Fik disse knækbrød hos Bente og Trier en herlig sommeraften for et par år siden. Her var de skåret ud i meget små bidder, der lige passede til en mundfuld. Vi fik dem som appetitvækker inden maden, serveret med  en avokadocreme.  Tror næsten vi fik os spist mæt i knækbrøddene. 

Dagen

Den hidsigrøde blev luftet i dag - ingen effekt, bortset fra kommentaren "rødt klæ´r dig". Så blev jeg så klog.

I lockoutugen havde vi en herlig tur til Fur. Øen og dens natur inspirerer til at være innovativ. Jeg har været en tur i mine gemmer for at grave lidt ”billedkunst” frem. På lærerseminariet havde jeg linjefaget billedkunst på et hold med ”skal vi sige ældre eftermiddagsstuderende”, et herligt, dybt engageret og inspirerende hold. En del af mine arbejder og min bacheloropgave tog udgangspunkt i Furs natur. Det er nogle af disse arbejder, jeg har hentet ud af mølposen.

Jeg håber, billederne giver lyst til en skattejagt på Fur.

Fotomontage, behandlet i Paint Shop Pro, monteret på ramme

Fotomontage, behandlet i Paint Shop Pro, monteret på ramme

Fotomontage, behandlet i Paint Shop Pro, monteret på ramme

Fotomontage, behandlet i Paint Shop Pro, monteret på ramme

Ikoner med sten, der er  fundet på Fur

Drivtømmer med guldmaling og strandsten

Fotomontage, behandlet i Paint Shop Pro, monteret på ramme

Fotomontage, behandlet i Paint Shop Pro, monteret på ramme

Fotomontage, behandlet i Paint Shop Pro, monteret på ramme

Fotomontage, behandlet i Paint Shop Pro, monteret på ramme

Dagen før dagen

I torsdags tog jeg livet af lockout.dot.com og luftede samtidig ideen om at starte en blog. Bordet fanger, et ord er et ord. Her er den så, det har kostet om ikke blod, sved og tårer, men så en god portion tid og tålmodighed at få den igang - det er nu ikke så ligetil med alle de valgmuligheder.

Dagen i dag er en underlig dag, lidt som dagen før første skoledag efter ferien. Glæden over at skulle på arbejde igen efter en lockout, men så sandelig også en underlig mavefornemmelse - hvordan vil fremtiden komme til at forme sig?

Tasken er pakket, den skraprøde pullover vasket og lagt frem. Jeg går normalt ellers ikke i rødt, det er ikke lige min farve - bilder jeg mig ind - men første dag på job skal knagme markeres - og så må I lægge i det hvad I vil, for den er meget hidsigrød. Hvis Klump så den, ville den hoppe direkte ud af fennen i et hop.

Normalt ville jeg bruge min søndag på en grundig forberedelse af mandagens undervisning - det har jeg ikke gjort i dag. Bøgerne er plumpet i tasken, vender langsomt tilbage til skoledagene.

En eftermiddag er så pludselig foræret til ... ja det blev til mandelkager. I julegave fik jeg en luksusminigavekurv med nogle herlige småkager. Vidste kun, at de hed mandel biscotti med et strejf  af lavendel. Hvor kunne man få opskriften? Faldt tilfældigvis over en superbillig kogebog - en flad tier- og stor var glæden og overraskelsen, for her var mine mandelkager fra Provence. Her er opskriften:

Mine mandelkager

Mandelkager

250 g mel

100 g sukker

½ tsk bagepulver

1 knivspids salt

2 store æg

1 æggeblomme

150 g mandler med skal

1 æggehvide til pensling

Det hele blandes, brug fingrene. Mandler kommes i til sidst. Del dejen i 4 portioner, formes til lange, flade brød. Lægges på bageplade. Pensles med æggehvide. Bages v. 180 grader i 15-20 min. Tag brødene ud, og snit dem på skrå i 2 cm brede stykker. Læg brødene tilbage på pladen og bag videre ca. 5 min.

Efter min mening kunne de sagtens smage af mere, så næste gang skal der eksperimenteres med en eller anden form for smag. Mon man kan købe lavendelessens?

God fornøjelse.