Fra stranden

Min søde kollega Ann Theresa har været så sød at sparke mig i rumpen,  da hun mente, jeg var kommet bagud på point mht. at blogge. Så her er der en af de hurtige. 

Forrige sommers strandfund er blevet en vindmobile til haven. De flotte vandslebne grene er limet på et silkebånd, og en herlig og stor ko er bundet i som tyngde. 

Nemt og noget man kan lave med børn. Man kunne også bore fine huller og trække pindene på snor - måske med en lille ko - og så må det da hedde kalv - imellem. Det må jeg gøre her i foråret.

Til de af jer der ikke ved, hvad en ko er; kan jeg oplyse, at da jeg var barn, samlede man på køer, som er sten med naturligt hul. Der kan gå sport i at finde dem, når man er på stranden, så her er det bare med at komme igang. God fornøjelse.

#driftwood mobile # Mobile aus Treibholz #Steine mit Lock #drivtømmer

The stones

Sten fylder meget i mit liv. Jeg samler dem op, samler på dem, tager dem med hjem fra mark og strand, fra ferier. De er overalt.

Gik en tur rundt i haven og kiggede lidt på dem, der lå og pyntede på min vej.

 

Disse 4 kalkboller er fundet på et ikke nærmere defineret sted her i Jylland. De hviler ovenpå et stort stykke klippe fra Østrig, egenhændigt slæbt ned ad bjerget. Man må lide for sine laster. Iøvrigt er de største kalkboller på størrelse med en mindre kanonkugle.

Et lille tableau med to kalkboller, der har fundet en hvileplads i en forladt kalkbolleaflejring.

 
Tre kalkboller i en stor sandsten med et hul, der er slidt af Vesterhavets bølger. Stenen er fra Klitmøller.

En enkelt kalkbolle

 En flækket kalkbolle med indhold.

To minikalkboller, faktisk ikke større end marmorkugler - og lige så runde.

Og nu sommerens absolut bedste fund.  Røg off piste på en af mine bjergvandringer, og nærmest faldt over dette stykke flækkede klippe. Det er bjergkrystal.  Har aldrig fundet krystal i fri natur i Østrig, men i år lå det bare der og ventede på mig.  Extremt flotte farver og former.

Smukt ikke sandt.

#stones #cristal #kalkboller #tableau

Stoned

Projekt "Gør færdig". For et år siden begyndte jeg på denne sten. Den blev vasket, vendt og drejet, og så blev der optegnet med blyant. De store fladers afgrænsninger følger stenens kontur, så helt tilfældig optegnelse var det ikke.  Herefter blev felter og figurer malet med acrylmaling. Nogle flader står råt, så man kan se stenens originale flade. Det var en ordentlig kleppert at bakse med - så armmusklerne blev trænet samtidig.

Og så ligger hele herligheden og stener :-) et års tid. Der mangler faktisk bare lige en opstregning/ markering med en sort tusch. Det er ikke fordi, den er blevet glemt, for jeg har flyttet rundt med den mange gange i vinterens løb, interessen og gejsten var der bare ikke. 

Men den kommer ... nu. Resultatet er her: 

Sten i beddet

Hvor var det heldigt, at jeg nåede at få lagt nogle navnesten ved mine krydderurter, før jeg tog på sommerferie. Den tørre og varme sommer har nemlig taget pusten fra planterne, og nogle var nærmest ukendelige. 

Stenene er strandsten, og jeg har bare skrevet på dem med en feed speedmarker. Skriften kan sagtens tåle det danske vejr, og den vil stå rimeligt skarpt også til næste år. Skulle den være blegnet henover vinteren, er den let at tegne op igen. 

Måske en god ide; tag på en sensommertur til stranden, find nogle flotte sten og så er det bare igang. Er du ikke så sikker på hånden, kan du tegne op med blyant først, og derefter tegne op med tuschen.

Stoned

Hvad kan man få ud af to sten? En and måske! Flotte strandsten + en klat lim, og du har en udendørs dekoration, som faktisk er flottest i regnvejr. Og her må man gerne lige tilføje: så passer den jo ret godt til det danske klima.

Anden kunne måske også holde på dugen, hvis vinden er lidt for frisk; tror måske jeg skal prøve at finde nogle mindre sten. (Eller jeg kunne kanske bare lige kigge på mit lille lager!)

 

Med en vandfast tusch kan man skrive og tegne på stenene. Er du ikke for sikker på hånden, kan du tegne op med blyant. Er du modig, så er det bare at gå i gang.

Sten og potter

Det er ikke en statshemmelighed, at jeg samler på sten. De er overalt. Det nyeste påhit er at lægge dem i urtepotterne. Her er det strandsten, der dækker jorden. Stenene var egentligt ikke tiltænkt som forskønnelse, snarere som et værn – det er jo så moderne med de der værn til beskyttelse. I har vel bemærket, at vi jagede lærere også skal til at have et værn. Jeg tænker straks, hjemmeværn, høreværn, dyreværn, lærerværn, og jeg ved ikke hvad! Hov det var lige et sidespring, hvor kom vi fra? Sten og værn…min nye kat Erna Iversen havde fået den geniale ide, at mine store indendørs potter var glimrende sandkasser – og jeg kunne ikke vænne den af med besøgene. Gode råd var dyre, jord og muld fløj rundt i udestuen. Hvad kunne hindre gravearbejdet? Store strandsten selvfølgelig, de er ikke sådan at flytte med. Som I kan se, er den ikke videre tilfreds med det nye tiltag.

Nu vi er de store planter…De skal som bekendt have ret meget vand, og det er ikke altid til at huske vanderiet, så et tip er at finde en plastikflaske, prikke nogle huller med en nål i den, grav den ned i din potteplante  - og vupti du har en selvvander. Bemærk: du kan styre, hvor hurtigt vandet skal sive / rende ud af flasken ved enten at skrue låg på eller tage det af. Måske en god ide til de udendørs potter, når og hvis vi får sommer. Kan du ikke lide synet af plastikflasken i potten, så skjul den med et par strandsten.

Erna Iversen på inspektion

Nyvandede strandsten

Vandingsanlæg