lørdag den 13. december 2014

Lucia dag

I dag er det St. Luciadag.



Kender du historien bag? jeg har fundet den frem, og her er den:

Lucia dag er den 13. december og indtil kalenderreformen i år 1700 var natten inden - Lussenatten - årets længste. Vintersolhvervet var nemlig fixeret til den 13 december. Man sagde fx, at Lussenatten var så lang at kvæget bed tre gange i deres lænke af sult, inden natten var omme.

Den hellige Lucia, som dagen har sit navn efter er skytshelgen for Syrakus. Hun var en fornem jomfru, der skal have levet omkring år 200 efter Kristi fødsel. Hun blev kristen, efter at hendes mor var blevet helbredt gennem et mirakel ved den hellige Agathes grav i Catania, og gav derefter hele sin medgift til de fattige. Det blev hendes forlovede så fortørnet over, at han angav hende som kristen, og hun blev dømt til at blive anbragt i et bordel. Men end ikke 1000 mand, assisteret af okser og troldmænd kunne slæbe hende derhen. Så ville man brænde hende, men selvom hun var smurt ind i harpiks og olie, ville flammerne ikke bide. Til slut jog bødlen sit sværd gennem hendes hals og dræbte hende.
I en middelalderlegende fortælles også, at en ung mand forelskede sig i hendes smukke øjne - hvorefter Lucia rev dem ud og gav dem til ham på et fad. Derefter sørgede Gud dog for, at hun fik nye - og endnu smukkere - øjne. 

(Kilde - p.s. det er en superfin side med masser af spørgsmål og svar, hvis man skal bruge inspiration til en julequiz.)

#Wintergloves #Winterhandschuhe #julevanter #St. Lucia