fredag den 9. maj 2014

Mit strikkeprojekt

Firkanterne er færdige, så må jeg hellere få styr på kniplingsstrikstykket. Det skal være i den bløde lyseblå bomuld - pind 3. 
Det nederste på ærmerne og på forstykket er kniplingsstrik, og her havde jeg mange gode forslag. Jeg endte med at hente inspiration i en gammel Familie Journal fra juni 2010. Lidt nostalgisk at bladre i den, da min mor havde løst kryds og tværserne. Hun døde mindre end et år senere. 


Sommerblusen har et fint bærestykke, hvor jeg kan låne bladmønstret fra. Rapporten ser således ud: 



Prøven er her strikket op i en tilsvarende kvalitet. Jeg er nødt til at finde ud af, hvor mange masker der skal til at dække 20 cm. Og når det er kniplingsstrik, er det ikke bare ligetil.


Bladmønstret er ikke bredt nok i sig selv, så der skal udvides med en snoning på hver side for at nå ønsket bredde. Snoning strikkes over 8 masker.


Her er kniplingsstrik sat op mod det hæklede kvadrat. bredde på kniplingsstrikstykket er let at regulere, så det passer. De masker, der er for meget fjernes i den vrangstrikkede bund.
Sådan. Nu er det bare at gå igang med det blå garn, mønstret er der styr på, og længden ....ja sådan ca. 28-30 cm lige op.

#knitting projekt DIY #Stricken Projekt DIY #projekt strik DIY