lørdag den 8. november 2014

Østrig 2014

24.7. 2014

Nu er en skønherlig ferie snart over and out, og vi starter dagen ud med at gå på loppemarked i Radenthein. Vi var der også forrige år, og det er et loppemarked,  hvor lokale unge såvel som gamle sælger ud af alt deres krims krams, og hvad der ellers lige er på lager. Her er der et maleri af en af mine yndlingssangere fra Østrig - Falco. Det er ham med Rock me Amadeus. Skulle nok have købt det!


Af de mere kuriøse tiltag må jeg nævne disse alperulleskøjter, sjove men måske knapt så praktiske.



Vi finder en gammel en kaffemølle til 18 euro. En lille dreng sælger ud af legesager og aflagt fra klædeskabet. Han sælger sine gamle vandrestøvler for 5 euro. Jeg finder lige en afkrog, hvor man kan forsyne sig kostenlos. Der ryger også lige en bagebog til 2 euro i posen. Jo jo der bliver handlet (af de to gamle), de unge er gået sen i varmen og venter bare på, at vi kan snøvle os færdig.


I Pennymarkt, der er et supermarked, falder manden i huset for en cykellanhænger til 3 cykler til 129 euro. Den kunne han ikke leve uden, så må vi se, om der kommer mountainbikes på, inden vi kører hjem. 

Et lille besøg i Lagerhaus - det lokale DLG -  for at købe et stik/ledning fra bil til anhænger, jo jo Lagerhaus er altid godt. De har den skønneste Nuss-Likör. Dem må vi også lige have et par stykker med af.
Den sene middagsmad indtages ved ”Feld am see” inden turen går over bjergene til Himmelberg.



Vi kan lige nå en lille handel - og strøgtur i Feldkirchen. Butikker er gode at kigge på, men at smugkigge ind i smøgerne er langt sjovere. De er smukke, og ofte flot dekorerede. 



Hjemme i Villa Daniela skal drengene samle cykeltraileren. Der er ingen Ikeasamleanvisning med,så der går lige et par timer, nogle øl, meget diskussion og morskab, inden den er klar til montering. Skal lige bemærkes; at der er særlig fokus på blinklysene. Der skal lige byttes om på nogle ledninger. Når de blinkede til venstre, viste den til højre og omvendt. Men sådan er der jo så meget.


I dag er der præcis 5 mdr. til juleaften, og vi tænder lys i den svenske julestage i Villa Daniela.