Det er ikke en statshemmelighed, at jeg samler på
sten. De er overalt. Det nyeste påhit er at lægge dem i urtepotterne. Her er
det strandsten, der dækker jorden. Stenene var egentligt ikke tiltænkt som
forskønnelse, snarere som et værn – det er jo så moderne med de der værn til
beskyttelse. I har vel bemærket, at vi jagede lærere også skal til at have et
værn. Jeg tænker straks, hjemmeværn, høreværn, dyreværn, lærerværn, og jeg ved
ikke hvad! Hov det var lige et sidespring, hvor kom vi fra? Sten og værn…min
nye kat Erna Iversen havde fået den geniale ide, at mine store indendørs potter
var glimrende sandkasser – og jeg kunne ikke vænne den af med besøgene. Gode
råd var dyre, jord og muld fløj rundt i udestuen. Hvad kunne hindre
gravearbejdet? Store strandsten selvfølgelig, de er ikke sådan at flytte med. Som
I kan se, er den ikke videre tilfreds med det nye tiltag.
Nu vi er de store planter…De skal som bekendt have ret
meget vand, og det er ikke altid til at huske vanderiet, så et tip er at finde
en plastikflaske, prikke nogle huller med en nål i den, grav den ned i din
potteplante - og vupti du har en
selvvander. Bemærk: du kan styre, hvor hurtigt vandet skal sive / rende ud af
flasken ved enten at skrue låg på eller tage det af. Måske en god ide til de
udendørs potter, når og hvis vi får sommer. Kan du ikke lide synet af plastikflasken
i potten, så skjul den med et par strandsten.
|
Erna Iversen på inspektion |
|
Nyvandede strandsten |
|
Vandingsanlæg |
Hej Rosgaard...
SvarSletDejligt at finde en side hvor der findes genbrugstips - har lavet et setup magen til det du viser her, bare med et passende hul i låget og så sætter man fyldte flasker med bunden opad ved de planter der har brug for lidt vedvarende vædske i den tørre tid
/Frønørden
Jeg havde også først bare omvendte flasker til at stå. De var ikke særlige dekorative, de væltede eller blæste omkuld (de udendørs), så derfor tænkte jeg, at der måtte være en snildere og knap så iøjnefaldende måde at gøre det på. Og i øvrigt tusind tak for kommentar, det er altid rart at høre andres mening og tips.
SvarSlet