Sten og potter

Det er ikke en statshemmelighed, at jeg samler på sten. De er overalt. Det nyeste påhit er at lægge dem i urtepotterne. Her er det strandsten, der dækker jorden. Stenene var egentligt ikke tiltænkt som forskønnelse, snarere som et værn – det er jo så moderne med de der værn til beskyttelse. I har vel bemærket, at vi jagede lærere også skal til at have et værn. Jeg tænker straks, hjemmeværn, høreværn, dyreværn, lærerværn, og jeg ved ikke hvad! Hov det var lige et sidespring, hvor kom vi fra? Sten og værn…min nye kat Erna Iversen havde fået den geniale ide, at mine store indendørs potter var glimrende sandkasser – og jeg kunne ikke vænne den af med besøgene. Gode råd var dyre, jord og muld fløj rundt i udestuen. Hvad kunne hindre gravearbejdet? Store strandsten selvfølgelig, de er ikke sådan at flytte med. Som I kan se, er den ikke videre tilfreds med det nye tiltag.

Nu vi er de store planter…De skal som bekendt have ret meget vand, og det er ikke altid til at huske vanderiet, så et tip er at finde en plastikflaske, prikke nogle huller med en nål i den, grav den ned i din potteplante  - og vupti du har en selvvander. Bemærk: du kan styre, hvor hurtigt vandet skal sive / rende ud af flasken ved enten at skrue låg på eller tage det af. Måske en god ide til de udendørs potter, når og hvis vi får sommer. Kan du ikke lide synet af plastikflasken i potten, så skjul den med et par strandsten.

Erna Iversen på inspektion

Nyvandede strandsten

Vandingsanlæg