tirsdag den 13. september 2016

Energibar, müslibar men absolut ikke sunde bar

Når jeg cykler, har jeg af og til en bar med til at nyde halvvejs på turen. Har ofte tænkt, at dem må man da selv kunne lave. På nettet fandt jeg denne opskrift. De skal ikke bages, bare afkøle. Billedet har desværre en kedelig farve. De har faktisk en smuk farve.


Barene er blevet pakket ind i madpapir, lige klar til at tage med på tur. Efter min mening er de måske lige klistrede nok, måske lidt mindre væde næste gang. Og hvad mon der sker, hvis de bliver bagt en lille smule? Det prøver vi næste gang. Iøvrigt er der tusindvis af opskrifter på nettet. Mit udvælgelseskriterie var en opskrift, der matchede det, der var på lager. Og ikke ingredienser som man skulle ud og købe.

#Energiebar #Energy bar #energibar


søndag den 11. september 2016

Sensommerdekoration

Husløg er taknemmelige at dekorere med. Denne dekoration fik min svigerdatter til hendes fødselsdag. Græskarene er af keramik. PS både husløgene og græskarene kræver minimal pleje. :-) 


#autumn decoration #Herbstdekor #efterårsdekoration med husløg

fredag den 9. september 2016

At gå agurk

Ja det må man da vist sige med rette, og dog. Fik denne gule gevækst af min datter, der mente, at hendes agurkeplanter var gået i coma, og derefter muteret til nogle underlige kugler, mens hun var på ferie.



Efter lidt research kunne vi dog konstatere, at der findes citronagurker. Vi er aldrig nogensinde før stødt på arten, hverken hos gartnere eller i supermarkedets grøntafdeling. 


Flot er den, og sådan ser den ud indeni.



#Lemon cucumber #Citronengurken #citronagurk

onsdag den 7. september 2016

Blommechutney

Rita og Bruno har så mange blommer, at de deler ud af dem. Jeg fik en pose, har spist af dem, så jeg næsten er på revnestadiet.


Nu er de sidste kogt til en dejlig blommechutney. Opskriften er fundet her. Jeg havde ikke lige friske chili på lager, så der kom et skvat chilipulver og et drys lakridspulver i. Friske citroner ej heller. I stedet saft fra flaske. Jeg har googlet mig frem til, at saften fra en citron svarer til 4 spiseskefulde.


God appetit.


#Chutney Plum #Chutney Pflaumen #Chutney blomme

torsdag den 1. september 2016

Sensommerbuket

Er der noget smukkere end de vilde margeritter? 



På naboens brakmark er der altid mange margeritter. og lige så meget oregano. Det kommer vist fra min have. Oreganoen er en flittig plante, en gang oregano, altid oregano. Har du tænkt over, at den udmærket kan være det grønne islæt i en håndbunden naturbuket? 
Buketten står i en stålkedel, som jeg har arvet fra min morfar. Den kogte han vand til kaffe i. (Og hvis der var blevet lavet for meget kaffe, ja så blev det da lige kogt op igen. Og det var knagme stærk kaffe)

#Oregano and daisies #oregano og margeritter #Oregano und Margeritten