lørdag den 9. august 2014

Østrig 2014

15.7.14
Meget smuk køretur ad Nockalmstraβe, der er en Panoramastraβe med den smukkest tænkelige udsigt. 



Vejen er en betalingsvej, dvs. vi skal betale ved en kasse, inden bommen gå op, og vi må køre ind. Stop undervejs med fotopauser, og hvor der ellers måtte være behov – fx hvis der lige skulle en ko eller to over vejen.


Her går de nemlig frit på Almen. Panoramastraβen er også på Kärnten Card og giver adgang til  en nationalpark, som ligger i Nockberge.


Vort mål er Bergbahnen Katscberg, op med den i åben lift, som er en sjov oplevelse, dels at få rumpen smækket i sædet, og så efterfølgende et frit svæv, hvor det eneste, man hører, er fuglene, koklokkerne og suset i træernes toppe. Og så er der lige et ekstra plus - duften af nyslået hø, som jeg desværre ikke kan dele med jer. Vi kommer op i 2220 m.




Derefter en vandretur på gode 5 km ned ad bjerget. Vore lægmuskler og røvballer for nogles vedkommende er lidt ømme og stive i dag, men det er bare om at komme i gang. 


Sommeren har indtil nu været kold og våd her i Østrig, så der er mange planter og blomster, som er senere på den end normalt. Det gør blot oplevelsen i naturen endnu flottere. Jeg halter som sædvanlig langt bagefter de andre, da jeg er nødt til at fotografere næsten alle planterne. Vi starter ud over trægrænsen, så her er der meget lav vegetation, fx en afart af det vi kender som husløg.


Der er "smørblomster". De hedder helt sikkert noget andet hernede, men jeg kender kun det danske navn.


Der er også masser af margeritter.


Og lupiner med en smuk blå farve.


Den stejle vandretur belønnes med en kold Radler, som er halvt Sprite og halvt øl. Den smagte bare godt og var dejlig sval.
Vi er efterhånden ved at have besøgt Østrig mange gange, betragter det nærmest som vort andet fædreland, så der er steder vi genser og genbesøger. I dag var det vores middagsrast, som var en gammel kending. Et sandt overflødighedshorn af blomster.


Værten er, som alle østrigere, meget pyntesyg - positivt forstået. De er vilde med at dekorere, udsmykke og lave små tableauer, og dem skal I selvfølgelig ikke snydes for.




En skøn dag afsluttes ved Millstättersee, her er der tradition for først et slag minigolf, 


og derefter en kæmpeis nydt med udsigt til søen. Det er verdens bedste is, og det var lige før jeg skulle op at stå, for at nå op til den.



Kärnten Card Nockalmstraβe 16 ½ Euro for en bil m. passagerer og Bergbahnen Katschberg 17 Euro.
#Bergbahnen Katschberg #Nockalmstrasse