torsdag den 12. september 2013

Efteråret banker på

En tur rundt i hegn, have og krat - efteråret er oftest en trist og våd tid - men tag mobiltelefonen i hånden og gå på opdagelse.

Stil skarpt, zoom ind på ting, der ved første øjekast synes ordinære, men ved nærmere studie er et farveorgie, eller komplicerede mønstre, former, tekstur.

Den tabte fjer...har Erna Iversen mon været lidt for tæt på?



Taks og tuja har flotte kogler, de er bitte små, måske knapt ½ cm i diameter.


En enkelt mælkebøtte og frø, der ikke er blevet sendt ud i evigheden.


De brandrøde farver gløder. Hjortetakstræets frøstand, tomaterne og hybnene stråler omkap med rønnebærrene.


Selv kaprifolien har sat røde bær


Efterår og svampetid hører sammen. Jeg fandt to forskellige i min have.Er sikker på at der i løbet af kort tid dukker mange flere op.


I drivhuset er mit topløg iklædt spind, et par mælkebøttefrø har sat sig fast. Ahornens frø hænger i store klaser, et enkelt råddent æble, en ditto tomat og agern fandt jeg også på min vej.


Vindruerne er også godt på vej til at modnes. Jeg er så heldig at have 3 forskellige arter, hvad de hedder vides ikke, men de smager forskelligt og godt.


På vej over en brakmark fandt jeg en tidsel, der havde sat en frøstand. Flot form. Granerne står spækfyldte med kogler, egen har galdeæbler, tror jeg gevæksterne hedder. Rosen har blot en rest af, tja hvad hedder det egentligt, rosens fod måske.


Æbler, der er masser af vilde sorter i hegnene omkring mig, og så har jeg mange forskellige i haven. Desværre har vind og det fugtige og kolde forår taget toppen af høsten, der er ikke mange tilbage, så øv.


Sneglene har travlt. Jeg har masser af vinbjergsnegle, hentede for år siden en bøttefuld hos min mor. De stortrives her hos mig og de er overalt. PS jeg spiser dem ikke.


Rødt er flot. Røn, siljerøn og hyben. Ville plukke hyben til marmelade, men de er invaderet af larver.


Har en kartebolleplante, den sætter de flotteste frøstande.


Akkelejerne sætter også flotte frøstande, og her er en edderkop på besøg. Det kan jeg godt forstå for på en frøstand, der er tæt på at visne helt bort, kan man se hele plantens flotte gitterværk.


Kartebollen og alle dens frø. Mon de kan gemmes?


Og de vilde brombær taler for sig selv. De smager himmelsk, men for dælen hvor de kan rive.


Og så er der egen. Min smider rigtig mange agern for tiden, og min plæneklipper æder dem lige så hurtigt igen. Jeg vil som noget nyt i år prøve at gemme til vinter. De skal tørres og så kommer der måske et egern eller mus forbi og snupper en bid.


#autumn # impressions