Viser opslag med etiketten ferie. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten ferie. Vis alle opslag

torsdag den 3. november 2016

Mosel efterår 2016

Cochem i efterårsfarver. Borgen troner højt over Mosel.


Bemærk lige den finurlige vejrhane. Overalt er der små pudsige detaljer.


En lille vinstue, hvor dekorationen var gamle fotoes sat på trækasser. Alle havde fået en lille nutidig billedtekst. Morsomme billeder og lige så morsomme tekster.


Gadekunstnere findes også. Disse tre stod i Cochem, eller skulle man sige hang eller sad!


Underlige køretøjer. Denne Opel og påsat bolig kunne jeg ikke stå for. Speciel.


Tyskere, og østrigere for den sags skyld er mestre i små stilllebener, overalt en lille dekoration. Her måske en ide til de gamle udtjente støvler.


Hjemturen gik omkring Burg Eltz. Den smukkeste borg man kan tænke sig, ja faktisk en af de skønneste borge i Tyskland.





#Cochem #Burg Eltz

tirsdag den 1. november 2016

Mosel efteråret 2016

Efterårsferie og Mosel hører sammen. I år gik turen til Bernkastel-Kues, en by med historie. 


Bygningerne er yderst velbevarede.


Vinmarkerne ligger lige i baghaven. Vi boede meget central, lige midt i gågaden.


Smukke bygninger omkring byens Marktplatz. 


Vores første feriedag bød på sol fra en efterårsblå og klar dag.


Byens absolutte hit er Weinhaus Spitzenhäuschen. Det smalleste hus man overhovedet kan forestille sig. To vinduer og en dør kan der være. Vi var inde og få et dejligt glas hvidvin. Sad på første sal, hvor huset er bygget ud over gaden. Her kunne vi lige præcis sidde 4 mand ved siden af hinanden. 

I stueetagen kan der sidde to personer i bredden. Interessant.


Byen er fuld af små finurligheder. Kig op, kig ned, alle vegne er der små overraskelser.


Vi kom søndag d. 16.10. og der var et menneskemylder i den berømte by.


En lille...ja hvad hedder sådan en tilbygning?


Da vi ankom, var disen ved at lette, og byens Burg Landshut, der er under renovering, dukkede frem af disen.


Dejlig Federweisser.

#Bernkastel-Kues #Mosel

tirsdag den 13. oktober 2015

Mosel

13.10.15.
Koblenz er et knudepunkt for livlig flodtraffik, her løber floderne Mosel og Rhinen sammen.


Mosel kommer dovent flydende.


Die Festung Ehrenbreitstein ligger strategisk godt placeret, så man kunne kontrollere trafikken på de to floder. Fæstningen er den andenstørste velbevarede fæstning i Europa.


For ganske få år siden blev der bygget en svævebane over floden, Rhinen.




På hjørnet Deutsches Eck, hvor floderne render sammen, er der et kæmpe monument, bygget 1897 med en rytterstatue af Kejser Wilhelm 1 på toppen.


Rundt i buen er de 16 tyske delstater repræsenteret på hver deres søjle. I 1992 fejrede byen 2000 års jubilæum, så den er pænt gammel. 


Fra tårnet under rytterstatuen har man et smukt udsyn på de to kæmpefloder, der flyder sammen.


En lille bytur i den kæmpestore by med masser af butikker. Gågader i hobetal, vi nåede kun en brøkdel.
Hjemturen langs med floden med pauser til mad og drikke. En Winzerpfanne af de bedste blev indtaget i Alken. Winzer betyder vinbonde.


Byen menes at være ældre end borgen, der er bygget i 1197. 




Kirken har et Gebeinhaus, hvilket er et lille aflukke, hvor menneskelige rester er samlet og stablet, lidt makabert.


Smalle gader og Gassen, hvor man kun kan komme frem til fods, små idylliske steder finder man overalt.




Og under et senere pitstop blev vi mødt af denne hund, der stak hovedet ud ad vinduet for at følge med i, hvad der ellers skete på gaden.


I byen Klotten fandt vi også meget gamle huse, bla. dette med tallet 1545 på.


Afernsmaden spares væk da vi er mætte men aftentur med Federweisser og en enkelt Omas Pfannkuchen med is kan vi da lige klare.  Vivofit 13 km.

#Mosel # Klotten #Alken

mandag den 12. oktober 2015

Mosel

12.10. 15
Op til morgenmad og så afsted mod Bernkastel-Kues. Undervejs langs floden er der små tågebanker; et smukt syn. Lidt mosekonebryg måske.


Tror Bernkastel er en af de smukkeste byer langs med Mosel. Med specielle og meget gamle og velbevarede middelalderbygninger, der er vedligeholdt til fulde.



Husene står så tæt, at de næsten læner sig op ad hinanden.


Rundt omkring i byen hænger der vise ord på skiffertavler - området er skifferrigt. Jeg faldt for lige netop denne tavle, for hvis ikke den skulle hænge her, hvor skulle den så hænge!


Dagens første Federweisser blev indtaget i en meget smal gyde, hvor udskænkningen foregik i en mere end 400 år gammel krypt. 


Spændende at se, og Federweisser var selvfølgelig god. Vi var oppe på et af bjergene bag byen med fuld udsigt over Mosel. 



Naturligvis er Flammkuchen og vin et must.


På vejen ned har vi udsyn til drueplukkerne på det modsatte bjerg.


Vinmarkerne ligger lige i baghaven.


Turen gik videre til Trier, som altid er et besøg værd. 


Tror aldrig jeg kan blive færdig med at kigge på Porta Nigra. Alt gammelt, antik og selvfølgelig historisk er lige mig. Jeg har en skolekammerat Randi, der er bosiddende i Luxemburg. Hun har sendt mig et link  med 36 grunde til hvorfor man aldrig skal besøge Trier. Og der skal bemærkes, at jeg først fik det, da jeg havde været der 3 gange.  Markedspladsen sikke et syn.


Efterårsfarverne klæder den gamle by.


Mit kun et år gamle digitalkamera har fået en nullermand på linsen, og selvfølgelig på den indvendige side. Det må der rådes bod på for en tosset fotograf som mig, for et kamera med nullermænd, den går ikke. Saturn måtte kunne byde på et nyt kamera, og det blev et nyt Nikon i guld, det er da noget der dur. Det tager da vist udmærkede billeder.


Aftensmad i Cochem. Mørket er faldet på, og lysene spejler sig smukt i floden.


Og så har vi også set det med; salat og en dejlig Moselschnitzel gratineret med ost, men hvad gemmer der sig nedenunder: minsandten lasagnefyld.



Det kan da ellers godt være at vi blev mætte. Holdaheltop. Dagens vivofittal 10 km.

#Bernkastel-Kues #Trier #Cochem