Østrig 2015 17.7.

I dag er det vores 12 års bryllupdag, og hvis vi ikke selv husker det, så er der en familie, der gør. Mærkedag, udover fødselsdage, er noget, der for os ikke har den store betydning, morsdag, farsdag og diverse småting glider let og elegant henover hovedet på os. 

I dag var vores første barnebarn så med til at fejre dagen, og det gjorde hun med at fremvise to tænder. Hun har overhovedet ikke vist tegn på, at de var på vej, har ikke sagt et ord. Og så har det endda været ekstrem varmt med temperaturer på over 35 grader. Flot klaret Natasja.

Målet for dagen var Weissee Gletcher Welt, en lang køretur i varmen, men det var det hele værd. 

Stedet er det smukkeste sted, man kan tænke sig. Man skal med gondollift til station 1 og 2. Undervejs er der kig ind til vandfald.

Derefter går man en strækning for at komme med Sessellift det sidste stykke op i 2600 m og mere. 

Man ser mange sjove mennesker på sådan en ferie.

På toppen er der evig sne, et kæmpe gletcherslæb, og den smukkeste udsigt. 

Søerne heroppe er opdæmmede og fungerer som vandreservoirer.

Vi havde en vældig diskussion om søernes farve. Hvorfor har de denne smukke farve, enhver ved da, at vand er klart og farveløs. Er det himmelen, der spejler sig?

På toppen kan selv de mindste blomster finde fodfæste.

Også selvom der bare er sten, sne og is, og temmelig goldt.

I dag var det meget varmt, så selv køerne gik ud for at bade i det klare bjergvand.

Fra stoleliften fik vi lige et lille kig ned på en lille gruppe Enzian, der puttede sig blandt klipperne.

Hjemturen gik over Wagrain, hvor aftenmaden blev indtaget hos Hubertus, også et dejligt gensyn. Vel hjemme igen gik der vel små 10 minutter, så gik strømmen. Det buldrer og brager, og lynet var slået ned. Sådan kan det gå.

#Weissee Gletcherwelt 

Østrig 2015 16.7.

I dag vandrer vi ud fra basen, gennem det halve Russbach og hen til Hornbahn, der på 15 minutter bringer os til toppen. Her er det vist bedst at være i dag, selvom der er omkring 30 grader på toppen.

Vi vandrer en dejlig tur, og måske lidt off piste på et tidspunkt, da vores vej lige pludselig forsvandt, det var ikke helt efter kortet. Hva´så, hvor ska´vi hen du?

Men vi fandt frem til en lille hytte. Og sådan kan man også bruge en palle som blomsterkumme; 

Køer er der nok af, og denne er ganske levende, selvom den ligner en plastikudstillingsko. Og ja det er varmt, så man må vel krybe i skygge.

Louisa og Natasja fandt også ly for solen.

På de højtliggende "engdrag", eller hvad man nu skal kalde det vokser denne smukke græsart.

Mos i alle afskygninger, denne er særdeles smuk.

I Østrig er alle mand af hus, når der skal bjerges hø, så bare ud med riven kammerat. 

Og så nåede vi hjem og i mål. Men men men selvfølgelig er den første, manden støder på, da vi lander med liften, en person hjemme fra lille Danmark, jo jo.

Termometeret viste kun 40 grader knap og nap, og de lover endnu varmere vejr. Det er da vist lige fra asken og ind i ilden. Og Endomondo siger 14,5 km, og så snød vi endda og tog liften op.

#Hornbahn Russbach

Østrig 2015 15.7.

Vejret tegner ikke til sol, men for den hvor kan det hurtigt vende. Tror vi har haft 35 grader i dag. Vort mål i dag er Hohenwerfen og Ørneborgen, eller rettere sagt Burg Hohenwerfen. 

Ørneborgen er navnet borgen fik i filmen af samme navn. Vi skulle nå borgen inden 11.15, da det var tidspunktet for dagens falkoneropvisning. 

Videre herfra er næste mål Werfenweng og liften Ikaros. Det var en varm fornøjelse. Tasse klarer det i stor stil med solbriller.

Toppen er et godt sted at paraglide fra, så der er skærme og et mylder af folk, der flyver. Tandemflyvning kan man købe sig til, og der er livlig handel.

Det  er meget varmt så det bliver kun til en lille spadseretur rundt om toppen. Der er alperoser.

Og disse smukke blå blomster.

Vi er så højt oppe, at vi er over nogle af bjergtinderne. I klart vejr kan man se Grossglockner fra toppen.

Tasse og morfar nyder udsigten.

Og det gør vi andre også.

Dagen rundes i Puch hos Gusti med en kold øl på terrassen. Hjemtur omkring kl. 19 00, og de officielle termometre siger 30 grader. Det var sandelig en varm dag.

#Hohenwerfen #Werfenweng

Østrig 2015 14.7.

Gråvejr; så vi bliver ved jorden. Målet er Hallstatt ved Hallstätter See.

Byen er kommet på UNESCOs liste, og det har resulteret i et boom af turister fra Japan. Vi har besøgt byen mange gange, og de første år var der dejligt roligt og fredeligt. Byen ligefrem "summede" af stilhed. Selv bådene på søen sejler med elektro, så den skønne ro ikke forstyrres.

Nu summer byen af japansk, og efter vor mening er det bare for meget. Selv skiltene og sedlerne i butikkerne er nu oversat til japansk. Så meget for den verdensarv, men det betyder helt sikkert meget for turismen, men charmen er altså gået fløjten. Vi bevægede os langt bagud i byen, og her var der fred og ro, og nul japanere.

Byen er meget smal, så restaurant og terrasse ligger på hver sin side af vejen, derfor dette finurlige skilt.

En anderledes og meget smuk stokkrose.

Hvem ville ikke gerne have denne udsigt fra sin havestue? Hængeblomsten er en Weihrauch, og jeg har forgæves søgt at opspore den i Danmark.

Husene ligger klinet op ad bjergvæggen, men der er altid plads til altankasser. frugterne udenfor vinduet er Marillen/abrikos.

Edelweis og mosplanter giver en rustik stemning. Lige noget for mig.

I løbet af årerne har jeg nok taget 1000 billeder i Hallstatt, men jeg bliver aldrig træt af det, for byen er smuk, smukkere år for år.

Farverne behøver vist ikke ord med på vejen:

Fra Hallstatt er der ikke så langt til Bad Ischl, som er kejserbyen. Med Salzburgerland Karte kan man, troede vi, komme ind i Kejserparken og se kejser Franz Josefs villa. Bare ikke denne sommer, da der er en særudstilling i parken, så vi nøjedes med en tur rundt i byen, et par kolde øl, og en Sissi og Franz is. Den var dælme god; 14,50 Euro.

Tips og god ide til de gamle aflagte gummistøvler, krydderurter:

Og hvad med de brugte sutter:

Natasja fandt ud af, at man kunne kigge ud ad klapvognens bagside.

#Hallstatt # Bad Ischl

.