I dag er det vores 12 års bryllupdag, og hvis vi ikke selv
husker det, så er der en familie, der gør. Mærkedag, udover fødselsdage, er noget,
der for os ikke har den store betydning, morsdag, farsdag og diverse småting
glider let og elegant henover hovedet på os.
I dag var vores første barnebarn
så med til at fejre dagen, og det gjorde hun med at fremvise to tænder. Hun har
overhovedet ikke vist tegn på, at de var på vej, har ikke sagt et ord. Og så
har det endda været ekstrem varmt med temperaturer på over 35 grader. Flot
klaret Natasja.
Målet for dagen var Weissee Gletcher Welt, en lang køretur i
varmen, men det var det hele værd.
Stedet er det smukkeste sted, man kan tænke
sig. Man skal med gondollift til station 1 og 2. Undervejs er der kig ind til vandfald.
Derefter går man en strækning
for at komme med Sessellift det sidste stykke op i 2600 m og mere.
Man ser mange sjove mennesker på sådan en ferie.
På toppen er
der evig sne, et kæmpe gletcherslæb, og den smukkeste udsigt.
Søerne heroppe er opdæmmede og fungerer som vandreservoirer.
Vi havde en vældig diskussion om søernes farve. Hvorfor har de denne smukke farve, enhver ved da, at vand er klart og farveløs. Er det himmelen, der spejler sig?
På toppen kan selv de mindste blomster finde fodfæste.
Også selvom der bare er sten, sne og is, og temmelig goldt.
I dag var det meget varmt, så selv køerne gik ud for at bade
i det klare bjergvand.
Fra stoleliften fik vi lige et lille kig ned på en lille
gruppe Enzian, der puttede sig blandt klipperne.
Hjemturen gik over Wagrain, hvor aftenmaden blev indtaget
hos Hubertus, også et dejligt gensyn. Vel hjemme igen gik der vel små 10
minutter, så gik strømmen. Det buldrer og brager, og lynet var slået ned. Sådan
kan det gå.
#Weissee Gletcherwelt
Ingen kommentarer:
Send en kommentar