mandag den 10. november 2014

Østrig 2014

25.4. 2014

Op med liften i Turracher Höhe (liftpris 10 Euro med Kärntencard) og en lille vandretur, som bliver denne feries sidste - øv i morgen går det hjemad. På vejen derop passerer vi denne skønne brændestabel, som jeg lige vil dele med jer. Smuk og anderledes.


Svigersønnen og jeg stikker af og laver vores egen lille fotosafari. Vi var enige om at teste vore kameraer og fotografere i mikro.






Der er også andre smukke ting at se på oppe på bjerget, fx denne stol til at hvile sig i efter strabadserne.


Der er handel på programmet, smånips og det store handelsemne i dag er et par mountainbikes, og det er ikke til de unge mennesker, nej de to gamle skal have nye bikes. Vi er i flere forskellige sportsforretninger, men ender med at køre til Kärntens hovedstad Klagenfurt, hvor vi har set nogle gode cykler. Min er hvid, og naturligvis er det et østrigsk mærke - en KTM, White Lady Chicago.



Turen til Klagenfurt går over Velden, som er Østrigs svar på Saint Tropez. Her er byen ved at gøre klar til White Nights, så alt er sat på den anden ende. Chelseas fodboldspillere er indkvarteret på byens fineste hotel, og de er ved at tjekke ud, da vi ankommer, så folk står i kødrand for at få et lille bitte glance af de kendte. Manden i huset når at fange Chelseas cheftræner. I øvrigt så bor Robbie Williams også på hotellet lige for tiden, ham ville jeg nu hellere se! 
Nå men vi når Klagenfurt og får købt et par flotte og billige bikes. De bliver testet på den lille bakke hjemme i Gnesau, puha det går opad, men de har nogle fede gear, så det går som smurt.
Igår var vi på Himmelberg, så hvad er mere aktuelt end et smut forbi St. Peter idag. PS Erholungdorf svaret til rekreationsby. 


Og så er de de fede bilers dag, holdaop for nogle biler, der kører rundt i Velden. Jeg er vild med at fotografere biler, så dem skal I ikke snydes for. Øh er det sært, at en pige interesserer sig for biler?

En lille Mercedes
Og en...


Skulle vi snuppe denne istedet for Audien?


Der reklameres for Fete Blanche


lørdag den 8. november 2014

Østrig 2014

24.7. 2014

Nu er en skønherlig ferie snart over and out, og vi starter dagen ud med at gå på loppemarked i Radenthein. Vi var der også forrige år, og det er et loppemarked,  hvor lokale unge såvel som gamle sælger ud af alt deres krims krams, og hvad der ellers lige er på lager. Her er der et maleri af en af mine yndlingssangere fra Østrig - Falco. Det er ham med Rock me Amadeus. Skulle nok have købt det!


Af de mere kuriøse tiltag må jeg nævne disse alperulleskøjter, sjove men måske knapt så praktiske.



Vi finder en gammel en kaffemølle til 18 euro. En lille dreng sælger ud af legesager og aflagt fra klædeskabet. Han sælger sine gamle vandrestøvler for 5 euro. Jeg finder lige en afkrog, hvor man kan forsyne sig kostenlos. Der ryger også lige en bagebog til 2 euro i posen. Jo jo der bliver handlet (af de to gamle), de unge er gået sen i varmen og venter bare på, at vi kan snøvle os færdig.


I Pennymarkt, der er et supermarked, falder manden i huset for en cykellanhænger til 3 cykler til 129 euro. Den kunne han ikke leve uden, så må vi se, om der kommer mountainbikes på, inden vi kører hjem. 

Et lille besøg i Lagerhaus - det lokale DLG -  for at købe et stik/ledning fra bil til anhænger, jo jo Lagerhaus er altid godt. De har den skønneste Nuss-Likör. Dem må vi også lige have et par stykker med af.
Den sene middagsmad indtages ved ”Feld am see” inden turen går over bjergene til Himmelberg.



Vi kan lige nå en lille handel - og strøgtur i Feldkirchen. Butikker er gode at kigge på, men at smugkigge ind i smøgerne er langt sjovere. De er smukke, og ofte flot dekorerede. 



Hjemme i Villa Daniela skal drengene samle cykeltraileren. Der er ingen Ikeasamleanvisning med,så der går lige et par timer, nogle øl, meget diskussion og morskab, inden den er klar til montering. Skal lige bemærkes; at der er særlig fokus på blinklysene. Der skal lige byttes om på nogle ledninger. Når de blinkede til venstre, viste den til højre og omvendt. Men sådan er der jo så meget.


I dag er der præcis 5 mdr. til juleaften, og vi tænder lys i den svenske julestage i Villa Daniela. 



mandag den 1. september 2014

Østrig 2014

23.7.14
Dagens udflugt går til Hallstatt i Salburgerland. Der er langt at køre, og vejret undervejs varierer fra herlig sol, øssjaskregn og helt ned til 10 grader, da vi kører over Obertauern – sådan kender vi Østrig. Et andet særpræg er de smukke altankasser og de små stillebener, som de er sande mestre til at opstille.





Vi befinder os på kendte kanter, hjemmebane kunne man fristes til at sige, og vi befinder os som fisk i vandet, da vi kan vise Hallstatt frem til svigersøn og svigerdatter. 




Vore egne børn har efterhånden været der nogle gange, men et nyt besøg er altid godt. Det skinner tydeligt igennem, at byen er kommet på UNESCOs verdensarvsliste, for den er blevet japaniseret så godt og grundigt. Det vrimler med japanere, og de nydelige håndskrevne skilte er nu alle med undertekster på japansk. Øv for den; skik følge eller land fly. Vi må tilpasse os de steder, vi besøger og ikke omvendt. Ud over at alt foregår på japansk, må jeg i samme åndedrag sige, at den lille og hyggelige og ret specielle by også vrimler med japanske turister.



Og hvorfor er Hallstatt så et besøg værd? For det første så er byen nærmest skruet ind i klippevæggen, husene ligger på små terrasser med smalle gange mellem. Går du på en af de smalle stier, så går du nærmest lige ind på loftet i nabohuset. Husene er meget gamle og idylliske. For det andet så er der en finurlig lille kirkegård, hvor folk nærmest begraves lodret for at kunne være der, og for det tredje, og det er måske lidt makabert, så blev gravene – førhen – åbnet igen, og knoglerne blev gravet op, for at give plads til nye afdøde. Hvad gør man så ved det, man graver op? Jo på kranierne skriver man den afdødes navn, og så bliver der malet diverse udsmykninger på kranierne, som udstilles i et lille kapel, og de store knogler, som der er mange af, ja de bliver stablet pænt op. For en lille sum penge kan du få lov at komme ind og se Knochenmuseum. Interessant. Jeg var der ikke i år, men ventede udenfor og kiggede på de fine gravsteder.


Byen er oldgammel, og i en af forretningerne i byen kan man komme i kælderen og se resterne af et romersk bad, som man har udgravet, så alt i alt er Hallstatt et besøg værd, også selvom vi mindst har været der 10 gange. Byen ligger ved Hallstätter See, smukt med høje bjerge omkring.




Efter Hallstatt deler vi os i to grupper, og fatter og de to store drenge drager mod Klagenfurt for at se Klagenfurt spille fodbold mod FC Chelsea. Sådan en chance kan man da ikke lade gå fra sig. Vores yngste sagde, at da vi var i Klagenfurt forleden, så havde han set en kendt fodboldspiller i Cityarkaden. Kunne det nu også passe? Men på vejen hjem hørte jeg i radioen, at Chelsea skulle spille venskabskamp hernede, så den var god nok. Fyr og flamme; fodboldtosserne måtte bare af sted.
Vi 4 andre kørte nordpå fra Hallstatt og endte i Bad Ischl, som er kejserbyen. Det er en smuk og gammel by, som vi gik en lille tur i, inden vi vendte mod Zedlitzdorf. 
Der er lige nogle kilometer på små veje og motorvej.





Da vi sad og fik en bid brød hjemme, mente svigersønnen, at det er godt med de østrigere og deres ”kryds med godt”, som de fyrer af i tide og utide. Et lille godt, men billigt grin; østrigerne er meget høflige, og om du går ind i en forretning eller kommer om ved dem på en af vandrestierne så er de, unge såvel som ældre, meget høflige og hilser med et Grüβ Gott. Og det er så det, svigersønnen hurtigt omdøber til den danske udgave. Tror jeg vil anbefale ham et tyskkursus.

#Hallstatt 

mandag den 25. august 2014

Østrig 2014

22.7.
Porchemuseet i Gmünd har længe stået på Thomas ønskeseddel, så det var dagens mål. Der var mange gamle og sjældne biler. Tro det eller lad være; træmodeller, smukt udskåret, pudset og poleret.

Denne model er magen til den, som James Dean forulykkede i. På væggen hænger der et avisudklip fra ulykken.

Ja politiet kører også i Porsche.



Derefter til Innerkrems, hvor der ikke var den store energi, så vi tog banen op og ned igen. 



Og her er der lige et bagsidebillede; således ser motorvej til Italien ud, hvis nogle gerne vil vide det. Godt man ikke kan se bagsiden af medaljen, når man kører deroppe.


Igen et par opstillinger, som de kære østrigere er ret gode til. Her er det håndskårne træer. De er da smukke, måske med en motorsav kunne man eventuelt...






Afslutning med en tur på Malta Hochalpenstrasse, som fører om til Østrigs højeste dæmning, som ligger i 1933 m højde. 


Omme ved dæmningen var der desværre øsregn, så vi var ikke nede på den. Vi kørte ad en meget snørklet vej, hvor der kun var plads til en bil og udturen gik bl.a. gennem et bjerg, hvor vi inde midt i bjerget måtte foretage et 360 graders sving, det har vi aldrig prøvet før. Øh kan man sige det? Vi kørte ind, foretog en u vending og kørte ud ad bjerget igen blot en anelse højere, end vi kørte ind. 


Undervejs var der flere vandfald og flere tunneller, der skulle forceres, bl.a. en med et sving på 180 grader. Vejen derom var så smal, at vi skulle vente på plads for modkørende d.v.s. 20 minutter inden der blev grønt, men sikke en oplevelse. Og sicherlich - så er vi nødt til at gentage turen med godt vejr, for der er en kæmpenaturoplevelse, der ligger og venter i bunden af dalen.
Næsten omme ved Mautstelle er der lige et vandfald, vi lige er nødt til at kigge nærmere på.





Aftenens guf er Pofesen til mor og Louisa. Mums.


Kärnten card Malta Hochalpenstrasse 18 Euro og Porche Museum 7 Euro

Porche Museum #Malta Hochalpenstrasse