Østrig 2014

23.7.14

Dagens udflugt går til Hallstatt i Salburgerland. Der er langt at køre, og vejret undervejs varierer fra herlig sol, øssjaskregn og helt ned til 10 grader, da vi kører over Obertauern – sådan kender vi Østrig. Et andet særpræg er de smukke altankasser og de små stillebener, som de er sande mestre til at opstille.

Vi befinder os på kendte kanter, hjemmebane kunne man fristes til at sige, og vi befinder os som fisk i vandet, da vi kan vise Hallstatt frem til svigersøn og svigerdatter. 

Vore egne børn har efterhånden været der nogle gange, men et nyt besøg er altid godt. Det skinner tydeligt igennem, at byen er kommet på UNESCOs verdensarvsliste, for den er blevet japaniseret så godt og grundigt. Det vrimler med japanere, og de nydelige håndskrevne skilte er nu alle med undertekster på japansk. Øv for den; skik følge eller land fly. Vi må tilpasse os de steder, vi besøger og ikke omvendt. Ud over at alt foregår på japansk, må jeg i samme åndedrag sige, at den lille og hyggelige og ret specielle by også vrimler med japanske turister.

Og hvorfor er Hallstatt så et besøg værd? For det første så er byen nærmest skruet ind i klippevæggen, husene ligger på små terrasser med smalle gange mellem. Går du på en af de smalle stier, så går du nærmest lige ind på loftet i nabohuset. Husene er meget gamle og idylliske. For det andet så er der en finurlig lille kirkegård, hvor folk nærmest begraves lodret for at kunne være der, og for det tredje, og det er måske lidt makabert, så blev gravene – førhen – åbnet igen, og knoglerne blev gravet op, for at give plads til nye afdøde. Hvad gør man så ved det, man graver op? Jo på kranierne skriver man den afdødes navn, og så bliver der malet diverse udsmykninger på kranierne, som udstilles i et lille kapel, og de store knogler, som der er mange af, ja de bliver stablet pænt op. For en lille sum penge kan du få lov at komme ind og se Knochenmuseum. Interessant. Jeg var der ikke i år, men ventede udenfor og kiggede på de fine gravsteder.

Byen er oldgammel, og i en af forretningerne i byen kan man komme i kælderen og se resterne af et romersk bad, som man har udgravet, så alt i alt er Hallstatt et besøg værd, også selvom vi mindst har været der 10 gange. Byen ligger ved Hallstätter See, smukt med høje bjerge omkring.

Efter Hallstatt deler vi os i to grupper, og fatter og de to store drenge drager mod Klagenfurt for at se Klagenfurt spille fodbold mod FC Chelsea. Sådan en chance kan man da ikke lade gå fra sig. Vores yngste sagde, at da vi var i Klagenfurt forleden, så havde han set en kendt fodboldspiller i Cityarkaden. Kunne det nu også passe? Men på vejen hjem hørte jeg i radioen, at Chelsea skulle spille venskabskamp hernede, så den var god nok. Fyr og flamme; fodboldtosserne måtte bare af sted.

Vi 4 andre kørte nordpå fra Hallstatt og endte i Bad Ischl, som er kejserbyen. Det er en smuk og gammel by, som vi gik en lille tur i, inden vi vendte mod Zedlitzdorf. 

Der er lige nogle kilometer på små veje og motorvej.

Da vi sad og fik en bid brød hjemme, mente svigersønnen, at det er godt med de østrigere og deres ”kryds med godt”, som de fyrer af i tide og utide. Et lille godt, men billigt grin; østrigerne er meget høflige, og om du går ind i en forretning eller kommer om ved dem på en af vandrestierne så er de, unge såvel som ældre, meget høflige og hilser med et Grüβ Gott. Og det er så det, svigersønnen hurtigt omdøber til den danske udgave. Tror jeg vil anbefale ham et tyskkursus.

#Hallstatt