Kubisme og det helt enkle er lige min stil, og det skal selvfølgelig også afprøves i beton. Støbeformene er igen hjemmelavede.
søndag den 13. december 2015
Kubistisk træ i cement
lørdag den 12. december 2015
Julemarkeder
Også i år er de tyske julemarkeder blevet besøgt. De tre første adventsweekender blev tilbragt i Tyskland, der er absolut suveræn at besøge, hvis man vil se og opleve julestemning på højeste plan.
Vi starter i Kiel d. 28.11. hvor familien er på tur. Nu hvor motorvejen starter i Herning er det bare et snuptag, og man står midt i det hele.
Næste weekend tilbringes i Hamburg med to overnatninger. Hamburg er det smukkeste smukke. Masser af julestemning.
En traditionel julekarrusel. Og boderne med mylderet af mennesker.
I år besøgte vi Dom, et kæmpe tivoli, og det var kæmpekæmpestort.
Den sidste dag, 6. december var det Nikolaustag, og vi stod op til denne morgenhilsen på hotellet. Der Nikolaus war da. En tradition, som alle tyskere kender.
fredag den 11. december 2015
Campinggardinerne
Efterår betyder at campingsæsonnen er slut. Alt skal pakkes ned og gøres klar til næste sæson. Og gardinerne er ingen undtagelse. de skal vaskes og være klar til forår. Alle ved at det er lettest at stryge et stykke stof, når man lige snupper det fra snoren, inden det bliver for tørt. Jeg har fået en god ide til opbevaring af de nystrøgne gardiner, så de får mindst mulig folder.
De nystrøgne gardiner hænges ganske enkelt over en bøjle. Her venter de på forår. Ideen kan helt sikkert også anvendes til duge.
torsdag den 10. december 2015
Juledukker
Et værre pillearbejde. Disse to små dukker er efterhånden nogle år gamle.
Desværre tror jeg de må forblive de eneste af slagsen, for at sy dem er virkelig et pillearbejde, de små dele er svære at vende, svære at udstoppe, men lette at sy på kroppen. Men søde er de da.
Jeg kan specielt godt lide det skæve og enkle udtryk.
#sew dolls #Nähen Puppen #sy dukker
Desværre tror jeg de må forblive de eneste af slagsen, for at sy dem er virkelig et pillearbejde, de små dele er svære at vende, svære at udstoppe, men lette at sy på kroppen. Men søde er de da.
Jeg kan specielt godt lide det skæve og enkle udtryk.
#sew dolls #Nähen Puppen #sy dukker
onsdag den 9. december 2015
Julekjoler, parisermodel
Fredag d. 13. november blev fredag den 13. for mange personer i Paris. Jeg havde i løbet af ugen sat mig op til at skulle have en syweekend, og fandt da også forskellige stykker stof på lageret. Fandt et stykke bagest på hylden, som jeg egentligt havde glemt. Men frem kom det.
Udtrykket Parisermodeller får nu lige pludselig en helt anden betydning. Jeg klippede to kjoler. Lidt af en udfordring, da mønsterrapporten efter min bedste overbevisning vendte forkert på trådretning. Stoffet havde temmelig meget stræk, men det gik endda. Disse to kjoler kom der ud af en rest til 6-8 Euro købt i Karstadt i Hamburg i starten af juni måned. Og der er nok tilbage til en T shirt.
Eneste detalje på denne er de to snydelommer placeret i overskæringen med pynt af tre små knapper i blå, rød og hvid. Grundmodel er en Onion 2045. Kraven er et eksperiment. Lige nu er der mange kraver fremme i modebilledet med overfald. Og faktisk havde jeg fat i de gamle tilskærerbøger, papir og måleredskaber. Tog lige en konference med google min ven og fandt ud af, at kraven består af et langt lige stykke foldet på midten. Længden svarer til halsudskæringens mål + overfald. Tja hvor nemt kan det være. Kraven slutter pænt til halsen, men næste gang vil jeg nok øge vidden i yderkant, så den måske falder lidt anderledes.
Denne kjole er med raglanærmer. Udgangspunkt er en bluse fra en Alt om håndarbejde, så vidt jeg husker. Eneste pynt er manchetterne, igen med Tricolorens farver. Nederste kant svinger lidt. Kan absolut ikke anbefales, da den er svær at lægge op. Skulle vist være lagt op med belægning, men det gik da med tålmodigheden på sidelinjen. Denne kjole fik også krave. Jeg er meget glad for de flade drengekraver, der er bedst i stolper. Min kjole var rund i halsen, så jeg kastede mig ud i at konstruere en drengekrave, der skulle monteres i en helt rund halsudskæring, det lykkedes godt, efter min egen mening.
#sewing dress #Nähen Kleid #sy kjole
tirsdag den 8. december 2015
Gaver i cement
Mine små gaver i cement er støbt i en juicekarton, en gammel udtjent papæske og en mælkekarton.
De er lette at lave, og efter en tørreperiode er de klar til at blive pyntet. Jeg har brugt cykelslange, klippet i smalle strimler. Strimlerne er klipset sammen og trukket omkring cementklodsen. Det virker som en elastik. Sløjfen er bundet omkring slangestrimlerne.
#beton #concrete #Zement
mandag den 7. december 2015
Kunsten at folde en bog
Min ordbog har ca. 990 sider, og det giver 495 blade, der alle kan foldes. Jeg har brugt ca. 65 blade, så nu vil jeg folde de næste ca. 130 blade.
Slutmål er denne "teltlignende" figur. Minder faktisk lidt om mongolernes jurte.
Snit et passende antal blade fra bogen, her ca 130. Bogens øverste hjørne foldes mod ryggen. Fold IKKE helt ind til ryg, men kun til der, hvor skriften starter. Det er ca. 1 cm fra ryggen.
Fold nederste hjørne op mod bogens ryg, denne gang heller ikke helt ind men til skriftstart, som før. Pres kanten skarpt. På billedet ses tydeligt, at der ikke er foldet helt til midten.
Gå til næste blad. Fold hele siden mod bogens ryg, igen ikke helt ind til ryggen men kun til der, hvor skriften starter, ca. 1 cm fra ryggen. Fold skarpt.
Der skal foldes en gang mere. Øverste højre hjørne foldes som vist på billedet mod bogens ryg. Gentag disse to arbejdsgange på alle ark.
Det færdige resultat er efter min mening flot, enkelt i udtrykket.
#book folding # Bücher falten # foldede bøger
Etiketter:
design,
genBrugsen,
pap og papir,
skøre ideer
Abonner på:
Opslag (Atom)









