lørdag den 20. december 2014

Vaniliekransen

Vaniliekransen hører også til julen - igen afsted over til Louisa, for det er hende, der har maskineriet til småkagerne. Og det er også mormors opskrift:

  • 175 g sukker
  • 375 g margarine
  • 1 æg
  • 1 stang vanilie
  • 425 g mel
  • 1/4 tsk hjortetakssalt
Dejen køres igennem kødhakkeren, presses gennem en tylle, så den bliver fint rillet. 


Louisa er en knag til at bage, så hendes råd er, at man prøvebager nogle få stykker, for at se hvor meget de flyder ud. Flyder de for meget, kan man nå at komme mere mel i. Hermed videregivet. 
Kransene bages ved 175 grader i ca. 8 minutter. 

Idag er det lørdag d.






#Wintergloves #Winterhandschuhe #Julevanter #vaniliekranse

fredag den 19. december 2014

Mormors sprøde klejner

Ingen jul uden klejner, og indrømmet; her er der desværre ikke så meget aktivitet og dog. Louisa (datter) har i mange år haft en tradition for at tage ud til sin mormor for at koge klejner. Da mormor døde,  flyttede traditionen hjem til Louisa, og så må man jo drage afsted og få de klejner vredet.


Opskriften er selvfølgelig mormors:
  • 250 g mel
  • 75 g margarine
  • 5 g sukker
  • ½ tsk kardemomme
  • ½ skal fra en citron - revet
  • 1½ æg
  • 1/4 tsk hjortetakssalt
Margarine smuldres i de tørre ingredienser. Saml med æg og fløde. dejen stilles på køl i et par timer, så er den klar til at rulle ud - og selvfølgelig køre med klejnesporen. 


De vredne klejner koges i en blanding af svinefedt og palmin. 


 Og så er der iøvrigt kun 5 dage til jul.






#Wintergloves #Winterhandschuhe #Julevanter #klejner

torsdag den 18. december 2014

Ægte pebernødder


Selvfølgelig skal man have pebernødder i julen, og min opskrift er faktisk med peber. Der skal bruges:
  • 250 g mel
  • 150 g margarine
  • 150 g sukker
  • ½ tsk vanillesukker
  • ½ tsk hvid peber
Alle ingredienser blandes sammen, der trilles stænger, som snittes i småbidder. Disse trilles til nødder. Bages ca. 10 min. ved 175 grader. 





#Wintergloves #Winterhandschuhe #Julevanter

onsdag den 17. december 2014

Glaseret æble

Den 17. december, og tiden flyver bare afsted.



Dagens lille godbid er dette æble, som jeg fik af min datter. De seneste år har hun med mere eller mindre held forsøgt at lave et æble, som hun kender det fra de tyske julemarkeder. Sukkerglasuren blev tynd og sjasket og gled af.  


Men i år blev den flot og tyk, faktisk så tyk, at det kneb med at få bidt hul på herligheden. Hemmeligheden er at lade sukkermassen koge meget længe, faktisk  indtil den bobler som lava, der står og lader op til eksplosion. Og der skulle selvfølgelig kokosmel på. Der skal man være vaks, for sukkeret stivner meget hurtigt, og så kommer der ikke kokos på hele æblet. Vil I have opskriften, så kig forbi hendes blog. Indlægget er bragt d. 9. december 2014.

#Wintergloves #Winterhandschuhe #julevanter #glaserede æbler #sukkeræbler

mandag den 15. december 2014

Som tiden dog løber.



#Wintergloves #Winterhandschuhe #Julevanter

søndag den 14. december 2014

Julekort

Traditionen med julekort er en gammel og hyggelig tradition. Den stammer fra England, og det første kort blev sendt i 1843 - traditionen er for mange et must, for nogle bare noget der skal overstås. For mig er den en særlig del af juleforberedelserne, og jeg ser frem til at modtage kort fra venner og familie og specielt, hvis afsenderen gør sig lidt umage og skriver mere end den gængse floskel, som jo i bund og grund er intetsigende, men alligevel et tegn på, at der er nogen der tænker på dig. 

Julekortet kan være hjemmelavet, eller man skriver et meget personligt kort, der fortæller om familiens gøren og laden i det forgangne år. Kortene er flotte, og hvorfor skal man have dem liggende i en stak, så man ikke kan se de smukke udformninger! De seneste år har jeg haft tradition for at hænge mine kort op, så alle kan se dem - englændere og amerikanere stiller dem op på kaminen - måske er det det, der har inspireret mig.


Mine kort er hængt til tørre på en tørresnor i gangen. Og helt ærligt har de hængt der et års tid.
Iøvrigt er vi nået til den




Og ja inden der kommer kommentarer; jeg har bemærket strikkefejlen i mønstret, det må lige klares med et par maskesting.

#Wintergloves #Winterhandschuhe #vintervanter #Christmas cards #Weihnachtskarten #julekort